At sidde hjælpeløs, mens en slange mæsker sig i ens indvolde i timevis.
Hvad der nok lyder som mange menneskers værste mareridt, er hverdag for den asiatiske sortplettede tudse, Duttaphrynus melanostictus.
I hvert fald hvis tudsen er så uheldig at støde på den småbåndede kukrisnog, Oligodon fasciolatus.
Den grusomme scene er faktisk bemærkelsesværdig, for det er nemlig første gang, at man har set den slags spiseadfærd hos en slange. Det skriver Videnskab.dk
- Det er makabert, det er drabeligt, og det repræsenterer en form for fødeindtagelse som man ikke har set hos nogen slanger før, fortæller amatørherpetolog (krybdyr- og paddeforsker) Henrik Bringsøe til Videnskab.dk.
Han har lavet det nye studie i samarbejde med kollegaer fra Thailand, hvor han ofte rejser hen for at studere krybdyr og padder.
I stedet for at sluge tudsen i én mundfuld, som slanger ellers er kendt for, skærer kukrisnogen hul i tudsens bug og stikker hele hovedet ind i tudsens krop, hvorefter den flår organerne løs et ad gangen og æder dem.
En proces, som kan vare flere timer.
- Man skal ikke tillægge tudser menneskelige egenskaber, men de kan føle smerte, og det at få revet organer ud af kroppen, forestiller jeg mig, er noget af det mest smertefulde, man kan komme ud for, fortæller Henrik Bringsøe.
- Nogle gange kan de være heldige, at snogen tager hjertet først.
Undgår måske giften
Årsagen til denne grusomme spiseadfærd er endnu ikke helt kendt.
Modsat kukrisnogen er den asiatiske sortplettede tudse særdeles giftig og afgiver denne gift fra kirtler på ryggen og halsen, da dens primære fjender er større dyr, der angriber den fra oven.
Forskerne har derfor overvejet, om kukrisnogen, ved at angribe snogen fra siden, undgår disse kirtler.
- Det første, vi forestillede os, var, at slangen var gjorde det her for at undgå at blive forgiftet,« fortæller Henrik Bringsøe.
Tre forskellige gange blev kukrisnoge observeret i at angribe og efterfølgende bore sig ind gennem siden på de uheldige tudser, der forgæves kæmpede for at slippe væk.
Men så gjorde forskerne en fjerde observation, som udfordrede den konklusion. Denne gang så de en kukrisnog sluge en hel, men halvvoksen tudse, i én mundfuld.
- Der er to muligheder for, hvad der reelt er årsagen til, at den godt kan sluge den halvstore tudse. Den ene mulighed er, at de små tudser ikke er lige så giftige. Den anden mulighed er, at den voksne tudse er for stor. Den er væsentligt tykkere end slangens diameter, forklarer Henrik Bringsøe til Videnskab.dk.
- Det ved vi ikke endnu, men det kan fremtiden måske sige noget om. Den gruppe snoge kan måske godt være resistente over for tudsegift.
Slutteligt kan vi trøste os med, at kukrisnogen med sine op til 90 centimeter ikke er farlig for mennesker, selvom de ikke er bange for at bide fra sig.