Det britiske nej til EU ved afstemningen den 23. juni har fået et stort antal britiske statsborgere til at søge om dansk statsborgerskab.
Fra dagen efter afstemningen og frem til 31. august har 108 britiske statsborgere søgt om statsborgerskab i Danmark, oplyser Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Ritzau.
Det er langt flere end i samme periode de seneste år. I 2014 var der blot tale om 27 ansøgninger, mens 76 briter søgte om dansk statsborgerskab i samme periode i 2015.
Og for en herboende britisk statsborger er der god grund til at ville være dansker, forklarer professor Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet.
- Det giver god mening for dem at søge statsborgerskab i Danmark. Det ophold, de har her, det har de jo på grund af deres EU-medlemskab, siger hun.
1. september 2015 blev det muligt at have dobbelt statsborgerskab i Danmark, og derfor kan nogle briter blive danske statsborgere uden først at skulle opgive det britiske pas.
Den mulighed kan de herboende briter nu få brug for, hvis de vil sikre sig at kunne fortsætte deres liv i Danmark som tidligere.
- EU-medlemskabet påvirker muligheden for at slå sig ned et sted i EU og tage et arbejde. Der er over en million briter, der bor og arbejder i andre EU-lande og har samme rettigheder som alle andre EU-borgere i de lande.
- Den mulighed forsvinder som udgangspunkt, når briterne forlader EU. Det gælder også adgang til velfærdsydelser og lignende, siger Rebecca Adler-Nissen.
Det er især i dagene lige efter afstemningen, ministeriet har modtaget en stor bunke ansøgninger. I løbet af den første uge tikkede der således hele 42 ansøgninger ind.
Et af navnene i den bunke er Peter James Stark, der i flere end 20 år har boet og arbejdet i Danmark.
- Det handler for mig om usikkerheden om, hvor jeg står.
- Jeg er usikker på, hvad mine rettigheder vil være. Vil jeg kunne arbejde frit? Hvad betyder det for min adgang til den danske velfærdsstat og forskellige ydelser? Der er mange ting, der gør, at jeg har følt det nødvendigt, siger han.
/ritzau/