35.638 gange ringede sirenerne hos brandvæsnet landet over i 2006. Det er det højeste antal udrykninger i 17 år, viser redningsberedskabets statistiske beretning for 2006.
Næsten hver tredje gang kørte brandbilerne dog forgæves. I 2006 var der 10.377 blinde alarmer, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til året før. I samme periode er der kommet flere alarmanlæg, hvilket kan forklare en del af stigningen i de blinde alarmer. Men der skal stadig sættes ind for at få færre spildte udrykninger.
- For det første er der brug for en holdningsændring. Virksomhederne skal være meget bevidste om, hvad det indebærer at have et alarmanlæg og er nødt til at tage hensyn i dagligdagen. Det nytter for eksempel ikke at sætte en røgdetektor op i et område med udstyr, der ryger - for eksempel et storkøkken lige over ovnen eller komfuret, siger afdelingschef i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ib Bertelsen.
- For det andet er håndværkere ikke altid opmærksomme på, at der er et alarmanlæg, når de kommer på besøg i en virksomhed. De glemmer måske at slå anlægget fra, før de begynder at svejse, siger Ib Bertelsen.
Ifølge en beregning fra Beredskabsstyrelsen koster de blinde alarmer hvert år virksomheder, institutioner m.m. et millionbeløb. Hvis halvdelen af alle blinde alarmer straffes med en afgift på 3.500 kroner, ville de blinde alarmer have kostet virksomhederne omkring 15 millioner kroner sidste år.
Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut er nu i dialog med nogle kommuner om at indføre et piktogram, der skal gøre opmærksom på, hvor der er brandanlæg.
På trods af de rekordmange udrykninger døde kun 71 mennesker herhjemme i en brand sidste år, hvilket er det laveste antal i otte år.