Brand lukker strømmen i Hundige

Brand nær Hundige Station betyder, at en hel del mennesker må undvære elektricitet.

En del mennesker i Hundige og Greve er mandag eftermiddag uden strøm.

Problemet skyldes, at der har været brand i en transformatorstation ved Hundige Station, fortæller politiet.

En buschauffør opdagede lidt før klokken halv tre, at der stod flammer ud af transformationstationen.

Derefter er brandvæsnet tilkaldt, og elselskabet forsøger at få få løst problemet.

Ingen mennesker er kommet noget til, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

/ritzau/

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.