Hele styrken i Midtjysk Brand og Redning måtte tirsdag aften rykke ud til en brand i en millionvilla i Silkeborg.
Villaens førstesal stod i flammer, og umiddelbart vurderede indsatslederne, at branden var opstået i en skunk på den historiske ejendom.
Branden opstod i en skunk på førstesal. Øxenholt Foto
Den 576 kvadratmeter store villa blev i 2017 købt af Jysk Holding med Lars Larsens søn Jacob Brunsborg ved roret. Selskabet gav svimlende 20,5 millioner kroner for villaen, som trængte til en kærlig hånd.
Lars Larsens søn havde store planer for huset, der siden har været under renovering.
- Vi glæder os meget over købet af den spændende ejendom. Det er et historisk sted, som er klassificeret som bevaringsværdigt. Vi overtager huset den 1. juli og går derefter i gang med en løbende renovering, og det vil måske tage to til fem år, før vi kan flytte ind. Renoveringen skal ske i respekt for den oprindelige stil, men så det samtidig passer til nutiden, fortalte Jacob Brunsborg dengang til Midtjyllands Avis.
Renoveringen var stadig i gang, og der var derfor ingen person til stede i huset, da branden opstod.
Slukningsarbejdet stod på indtil midnat natten til onsdag. Øxenholt Foto
Ifølge BT, har branden medført store skader.
- Det er jo et kæmpe hus og en gammel herskabsvilla, og det meste af førstesalen er skadet af vand og ild. Det gælder for i hvert fald halvdelen af den, og taget er også brændt igennem. Og så er der selvfølgelig vandskade i stuen også, fordi det løber ned fra førstesalen, siger indsatsleder Anders Simonsen til BT.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.