JJJJJJDen brændende pige. Mark Billingham, 391 s. 349,-Oversat af Allan Hilton Andersen. Modtryk

Hvem nakker på skift medlemmer af Londons forskellige gangsterorganisationer? Kan det passe, at en ækel lejemorder har tilbragt et liv i spjældet for en forbrydelse, han har tilstået, men ikke begået? Kan man i ret lang tid arbejde for en chef, man grundlæggende opfatter som idiot?

Disse og mange andre dilemmaer står Mark Billinghams hovedperson, politikommissær Tom Thorne, overfor i den ny spændingsmættede krimi Den brændende pige . Thorne er i nogenlunde sædvanlig form: Skeptisk over for overordnede politikfolk, lettere melankolsk, en anelse for tørstig og som altid drevet af retfærdighed.

I den nye bog er Thorne tilknyttet en særlig indsatsgruppe, der skal forhindre, at en række drab i gangstermiljøerne skal udvikle sig til regulær krig. Vi møder de klassiske London-gangstere og nye, etniske bander, som blandt andet slås om det lukrative marked med indsmugling og udnyttelse af illegal arbejdskraft. Undervejs støder Thorne på en 20 år gammel sag om en lejemorder, der forsøgte at dræbe en gangsterboss’ datter ved at sætte ild til hende. Lejemorderen, den klamme Gordon Rooker, begik dengang to fejl: Han satte ild på den forkerte pige, og hun døde ikke. Han tilstod og dømtes, men noget tyder nu på, at det måske alligevel ikke var ham.

Bedste af traditionerne

Af Mark Billinghams nu fire romaner om Tom Thorne fremgår det tydeligt, at han er en detektivtype, der har brug for retfærdighed som en del af sin drivkraft. I romanen Dovenkrop , der udkom på dansk sidste år, havde han svært ved at finde et offer at identificere sig med, men det er langt nemmere her. Ofret for Gordon Rookers fejlslagne ildspåsættelse, den unge skolepige Jessica, vokser op i frygtelige lidelser og slutter 16 år gammel sit unge liv. Thorne, der af Jessicas far låner hendes dagbog, får al den inspiration til sin jagt på retfærdighed, som man overhovedet kan ønske sig. Undervejs træder de nutidige gangsterdrab i baggrunden for Thornes jagt på fortidens synder.

Tom Thorne er en slags moderne ridder. Undervejs tramper han på regler og forordninger, uddeler sin egen form for retfærdighed og afdækker et London, der er et andet end weekendturisternes billede af den moderne europæiske metropol. Og så viser den bagsiderne af New Labours Storbritannien.

Bogen er som sine forgængere holdt i et direkte og inciterende sprog med gode miljø- og personskildringer. Krimigåderne er interessante og ikke overkomplekse, og det er en roman, der kan læses som det godes kamp ikke bare mod det onde, men også mod ligegyldigheden.

Den repræsenterer meget af det bedste i den britiske krimitradition. Dertil skal lægges en fornem oversættelse til dansk af Allan Hilton Andersen. Der er god grund til at gøre lænestolen klar, det er en skøn krimi.