Regeringen kan ikke bare tage vores penge og dele gaver ud til højre og venstre.
Sådan lyder det fra en lang række af landets borgmestre forud for Kommunalpolitisk Topmøde 2016, der i morgen, torsdag, skydes i gang i Aalborg.
Her skal kommunalpolitikene diskutere det såkaldte omprioriteringsbidrag, som regeringen vil have med i økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2017. Det pålægger kommunerne at spare én procent af deres budget, som regeringen kan råder over i finansloven.
Men Kommunernes Landsforening skal ikke gå med til en økonomiaftale med et omprioriteringsbidrag, der reelt betyder minusvækst i kommunerne. Sådan lyder et forslag, som kommunalpolitikerne skal stemme om torsdag.
Og det forslag kunne meget vel blive vedtaget, viser en ny måling, som Epinion har lavet for FOA og BUPL blandt landets borgmestre.
60 borgmestre er blevet interviewet i undersøgelsen i perioden 20. februar-7. marts.
53 procent af de 60 adspurgte borgmestre erklærer sig 'enig' eller 'helt enig' i udsagnet:
"KL bør ikke indgå økonomiaftalen, hvis regeringen benytter en styringsmodel, hvor de først høster besparelser og efterfølgende uddeler ”gaver” ved Finanslovsaftalen."
Kan ændre spillereglerne
Det er aldrig før sket, at kommunerne og regeringen ikke bliver enige om en økonomiaftale. Men konflikten om omprioriteringsbidraget kan være med til at ændre grundlæggende på den måde, den kommunale økonomi bliver forhandlet på, vurderer kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.)
- Der er store ting på spil, som også kan rokke ved den uskrevne regel om, at man skal indgå en økonomiaftale, siger han til Avisen.dk.
Normalt vil det være i Kommunernes Landsforenings interesse at indgå en økonomiaftale. Men i denne situation kan KL måske se en fordel i ikke at indgå en aftale, så Folketinget bliver nødt til at forholde sig til omprioriteringsbidraget, vurderer han:
- Jeg vil da forvente, at de finder hinanden, men der står ingen steder skrevet, at der skal indgås en økonomiaftale. Så jeg kan ikke afvise, at det kan ende uden, siger han.
Useriøs måde at lave budget
I Frederikshavn vækker den nye undersøgelse begejstring. Det er borgmester Birgit S. Hansen (S), der har stillet forslaget om, at KL ikke skal gå med til omprioriteringsbidraget. Hun er glad for opbakningen fra borgmester-kollegaerne.
- Formålet er at bakke op om vores forhandlere og sende et klokkeklart signal til regeringen om, at det her er noget, der bekymrer os ude i kommunerne, siger hun til Avisen.dk.
Birgit S. Hansen kalder det for "en useriøs måde at forhandle økonomi", at regeringen først tager penge fra kommunerne, for efterfølgende at give nogle af dem tilbage igen.
- Vi aner ikke, hvor mange penge vi har, når vi skal lægge budget. Jeg har stukket en finger i vejret og skudt på, at vi nok får halvdelen af vores penge igen, forklarer hun.
Kommunen sætter hælene i
De to fagforbund, der har fået foretaget rundspørgen, er både overraskede og glade over resultatet.
- Det har aldrig før i mands minde været så tydeligt, at kommunerne sætter hælene i og siger, at de ikke kan stå til måls for det overfor deres borgere, siger FOA-formand Dennis Kristensen.
Han er imponeret over, at kommunerne sender så tydeligt et signal til regeringen om, at de ikke kan spare én procent af deres budget, uden det går hårdt ud over folkeskoler, børnepasning og ældrepleje.
Også i pædagogernes fagforening BUPL er man glad for borgmestrenes svar. Forbundets formand, Elisa Bergmann, håber, at de nu vil holder ved.
- KL bliver nødt til at sætte foden ned. Omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser, og det vil sige, at det vil gå ud over den pædagogiske kvalitet, siger Elisa Bergmann.
I undersøgelsen siger syv ud af 10 borgmestre, at de ikke kan gennemføre omprioriteringsbidraget uden at det vil gå ud over servicen og velfærden i kommunerne.
I 2016 gik KL med til at aflevere 2,4 milliarder kroner i omprioriteringsbidrag, men under den forudsætning, at de fik 1,9 milliarder igen. Det har de blandt andet fået i form af den såkaldte 'værdighedsmilliard', som er øremærket ældre.
Regeringen udspil er, at kommunerne fremover skal spare én procent hvert år fra 2017, så det har de skrevet ind i finansloven for 2016. Det er dog ikke klart, om kommunerne får nogle af de penge tilbage.
I undersøgelsen, som FOA og BUPL har fået foretaget, ringede Epinion til alle landets borgmestre. Man fik fat i 60. Hvilken partifarve de har, er ikke registreret.
Øvrige resultater fra undersøgelsen:
- 80 procent af kommunerne siger, at alle områder vil blive ramt af besparelserne.
- 33 kommuner har sat kroner og ører på, hvor mange penge de forventer at skulle finde besparelser for i det kommende år inklusiv omprioriteringsbidraget. I gennemsnit forventer kommunerne at skulle finde besparelser for godt 39 millioner kroner. Kommunen, der skal spare mest, skal finde besparelser for 247 millioner kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.