Hvis skattelettelser kommer til at gå ud over serviceniveauet i den offentlige velfærd, så siger lønmodtagerne nej tak. Det viser en ny repræsentativ rundspørge, som Epinion har lavet for hovedorganisationen FTF.
Kun 12 procent af de adspurgte danskere er interesserede i en lavere skatteprocent og et lavere offentligt serviceniveau.
Lidt over halvdelen ønsker at beholde det nuværende skatteniveau og serviceniveau, mens 29 procent er villige til at betale mere i skat til gengæld for en bedre velfærd.
- Det er et meget klart signal til regeringen om, at en stor del af befolkningen ikke ønsker skattelettelser, de ønsker at prioritere velfærden, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som står bag målingen.
I Venstre mener de dog ikke, man kan sætte lighedstegn mellem skattelettelser og et lavere offentligt serviceniveau.
- Det kommer jo an på, hvordan vi financierer de skattelettelser, vi har lovet. Jeg håber da ikke, det kommer til at gå ud over velfærden, siger Venstres skatteordfører Louise Schack Egholm.
Ikke råd til skattelettelser
Men FTF fastholder, at der er en sammenhæng mellem skattelettelser og forringelser af velfærden.
- Hvis de vil finde penge til skattelettelser, er det meget svært for mig at se, at det ikke vil gå ud over velfærden, siger Bente Sorgenfrey.
Hun frygter, at regeringen vil bruge kommunernes penge fra det såkaldte omprioriteringsbidrag til at finansiere de bebudede skattelettelser.
- Det ville da også være dejligt med skattelettelser, men som kommunernes økonomi ser ud lige nu, vurderer vi ikke, at der er råd, siger hun.
Snedigt af regeringen
At lønmodtagerne prioriterer velfærd over skattelettelser kommer ikke bag på valgforsker Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Det har de gjort i alle de undersøgelser, der er blevet lavet de sidste 20 år.
Og derfor gør regeringen klogt i at forsøge at adskille debatten om skattelettelser fra debatten om velfærd, vurderer han.
- Hvis de kan slippe afsted med ikke at tale om financieringen, når de lover skattelettelser, så kan man jo godt som vælger stemme på et parti, der lover skattelettelser, og så håbe på, at de finder pengene et andet sted end på velfærden, forklarer han.
Regeringen ville ikke blive populær på et samlet forlig, hvor den tog penge fra kommunerne og brugte dem på skattelettelser.
- Men hvis de skaffer pengene ved noget, der er lidt uklart, som for eksempel omprioriteringsbidraget, og venter lidt med at bruge dem på skattelettelser, så kan de håbe på, at vælgerne har glemt, hvor pengene kom fra. Det er snedigt at koble de to ting fra hinanden, siger han.
Det er da heller ikke tilfældigt, at regeringen har døbt besparelsen på en procent af kommunernes økonomi 'omprioriteringsbidraget.'
- Det signalerer, at vi bare lige kan prioritere lidt anderledes, og vupti så er der råd til skattelettelser. Men spørgsmålet er, om kommunerne kan frembringe de penge uden at skære i kernevelfærden, siger han.
Ifølge Venstres politiske ordførere Jakob Ellemann-Jensen er formålet med omprioriteringsbidraget netop at have råd til kernevelfærden. Men i en rundspørge svarer 59 af de 63 adspurgte borgmestre, at de ikke kan udmønte omprioriteringsbidraget uden at forringe den borgernære service.
Målingen er foretaget af Epinion for FTF blandt 1.017 repræsentativt udvalgte lønmodtagere.
De er blevet spurgt:
"Hvis du skulle vælge mellem nedenstående muligheder vedrørende velfærdsniveau og den skat, du betaler, hvad ville du så vælger?
Lavere skat og et lavere serviceniveau i den offentlige sektor: 12 procent
Samme skat og samme serviceniveau i den offentlige sektor: 55 procent
Højere skat og højere serviceniveau i den offentlige sektor: 29 procent
Ved ikke: 5 procent