En selvmordsbomber dræbte mindst 25, da han detonerede en bombe i den østlige del af Afghanistan - nær Pakistans grænse.
Politi og embedsmænd siger, at mindst 30 blev dræbt ved eksplosionen i Dur Baba distriktet i provinsen Nangarhar.
Myndighederne mener, at det var planen at slå den lokale guvernør, Hamisha Gu, ihjel.
- Målet var formentligt distriktschefen, men vi ved endnu ikke, om han kom noget til, siger indenrigsministeriets talsmand, Sediq Sediqqi.
Der er ingen, som umiddelbart har taget skylden for anslaget, men det er sædvanligvis Taliban, som står bag, siger afghanske talsmænd.
En halv snes mennesker blev dræbt af andre selvmordsbomber for få dage siden i Wardak-provinsen.
Konflikten i Afghanistan er hård ved civilbefolkningen. FN siger, at 1145 civile er blevet dræbt og 1954 såret i de første seks måneder i år.
Ifølge FN er oprørerne skyld i 80 procent af drabene.
Nato har 130.000 soldater i Afghanistan, der sammen med afghanske regeringsstyrker kæmper mod oprørerne.
/ritzau/AFP