Flere og flere større vare- og bolighuse bøjer sig nu for forbrugernes krav om, at deres varer skal være bæredygtige og ikke belaste hverken klima eller miljø.
Således har ILVA en krav om, at alle nye trævarer, som tages ind i deres sortiment, fra årsskiftet, mens alle kædens trævarer skal bære certificeringen fra 1. januar 2025. (FSC®-certifikatet sikrer, at træet kommer fra bæredygtigt skovbrug).
– Med de tusindvis af møbelartikler i vores sortiment, der er lavet af træ, har vi et stort ansvar for at fremme den bæredygtige produktion. De nye mål om FSC®-certificerede produkter sikrer en endnu mere fokuseret og målrettet indsats for at nå i mål med bæredygtige tiltag, siger Jonas Riis Nielsen, der er Head of Quality & Sustainability hos ILVA.
De nye mål kommer til at få betydning for både ILVA og kædens leverandører, mens kunderne hverken forventes at komme til at opleve en prisstigning eller begrænsninger i udvalget. Men der kan være "knaster" i de gode tiltag.
– Det kan jo betyde, at vi er nødt til at sige farvel til produkter og leverandører i en periode, indtil de igen kan leve op til kravene. Den pris, der er forbundet med det, ser vi som en investering i bæredygtighed, og bliver derfor ikke pålagt kunderne, som fremover kan være sikre på, at de handler bæredygtigt hos ILVA, siger Jonas Riis Nielsen.