Æble, Øl
og Åse. Eller hvad med Æsel, Øvig og Århus?
De tre
særlige danske bogstaver er måske snart på vej ud af vores sprog.
Det lyder
vurderingen fra både Dansk Sprognævn og Institut for Fremtidsforskning.
- Æ, ø og
å trues af både internationaliseringen og digitaliseringen af vores samfund.
Hvis der ikke sker noget overraskende, vil de tre bogstaver givetvis forsvinde.
Det kræver en indsats, hvis det ikke skal ske, siger Johan Peter Paludan,
direktør for Institut for Fremtidsforskning, til avisen 24timer.
Måske farvel
Også hos Dansk
Sprognævn tror man, at æske, øvelse og Åby er ord, vi snart må se erstattet af
andre.
- Det
giver en masse bøvl at bruge æ, ø og å i digitaliserede tekster, fordi de
fleste computerprogrammer og styringssystemer er udviklet på engelsk. På
længere sigt er det en trussel mod de særegne danske bogstaver, siger direktør
Sabine Kirchmeier-Andersen.
Og
udviklingen kan gå stærkt, siger direktøren for Institut for Fremtidsforskning.
- Al
erfaring med digitaliseringsprocessen viser, at den har det med at gå
hurtigere, end man tror, konstaterer Johan Peter Paludan.
Denne
artikel indeholder 13 æ’er, 10 ø’er og 19 å’er.