Ingen ved heldigvis, hvordan det kunne være endt, for en 13-årig pige undgik onsdag morgen at blive ”kørt en tur” af en mand i en grå varevogn.
Pigen var på vej til skole, da manden omkring klokken 07.40 tog kontakt til hende, og forklarede, at han gerne ville køre en tur med hende. Pigen afviste derefter og cyklede fra stedet. Det skete på Lystrup Birkholmvej i Lynge i Nordsjælland.
Sagen er nu meldt til politiet, skriver Frederiksborg Amts Avis. I forbindelse med anmeldelsen har politiet frigivet signalementet af den mystiske mand.
Signalement
* Han er omrking 40-45 år
* Almindelig til kraftig af bygning
* Lys i huden med mørkt hår
* Ubarberet med kindskæg
* Iført gult refleks arbejdstøj
* Taler dansk med accent
* Han kørte i en lille grå varebil.
Manden kørte fra stedet i retning mod Uvelse og Slangerup.