Tøsen på seks vender en brik med en ko. Grubler et øjeblik. Vender endnu en brik med en ko. Og vupti, har hun igen lavet et match af to ens brikker. Den lå vist heromkring, tænker mor. Men nej, mor husker forkert. Og så er det igen tøsens tur til at brillere.

Når børn spiller huskespil med voksne, får de voksne let baghjul. Det skyldes, at børn er gode til at lægge mærke til detaljer.

»Børn har, fra de bliver født, brug for at kunne afkode, forstå og tilegne sig omverdenen, derfor er de særligt dygtige til at lægge mærke til detaljer,« siger udviklingsforsker Osman Skjold Kingo på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Men efterhånden som de vokser op, aftager den evne.

Voksne sorterer

»Som voksne har vi nemlig brug for at kunne nøjes med at fæstne os ved det vigtigste for ikke at blive overbebyrdede og brænde sammen,« siger Osman Skjold Kingo.

Det betyder, at mens børn bruger deres energi på detaljer, så sorterer og systematiserer voksne. Så barnet husker billedet på brikken og dens placering i bunken, mens voksne bruger energi på, hvad billedet forestiller.

Spilforsker Thomas Duus Henriksen ved Learning Lab Denmark på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er enig i, at huskespil tilhører en type spil, hvor børn kan give de voksne tæv. Men ifølge ham skyldes det også, at børn og voksne går ind i spillet med forskellige intentioner.

»Mens den voksne er optaget af, at vi skal hygge os sammen , så er barnet optaget af at vise, at jeg er dygtig til det her, jeg kan vinde ,« siger Thomas Duus Henriksen. Desuden sidder den voksne ofte samtidig og husker på, at bagefter skal det og det ordnes, mens barnet har hele sit fokus på spillet.

Behov for strategi

Men hvis den voksne vil vinde over barnet, kan det godt lade sig gøre, påpeger spilforskeren. Det kræver blot, at den voksne benytter strategi. For eksempel huskeremser eller koordinatsystemer for, hvor brikkerne ligger.

»Men det vil gøre spillet til en dårlig oplevelse for barnet, hvis den voksne kun er optaget af at vinde frem for af at have det rart sammen,« siger Thomas Duus Henriksen.