Blottere og sextilbud: Se massørernes plager
Kunder, der presser på for at smide underbukserne, og mænd, der er lidt for stolte af deres penis - det er, hvad nogle massører overraskes af på jobbet.
Eline Svendsen
Mange massører oplever sexchikane, viser en rundspørge blandt 57 massører. Læs de lumre og chokerende historier her.
"En ung kvinde spurgte direkte, om jeg havde lyst til at dyrke sex med hende. Hun var tydeligvis blevet meget liderlig og opstemt. Mit svar var et høfligt NEJ TAK, og jeg har aldrig set kunden igen!" skriver en mandlig massør. Colourbox
Avisen.dk har bedt massørerne i rundspørgen fortælle, hvad de har oplevet af sexchikane fra kunderne. En massør fortæller: "De spørger oftest direkte efter sex. Jeg forklarer, at det kan de ikke købe. Jeg er træt af det, og det gør mig i dårligt humør, når det sker." Colourbox
"Jeg havde en kunde, der pludselig stod nøgen i min klinik og ville røre ved mig. Jeg blev meget sur og bad ham gå omgående. Det gjorde han meget modvilligt." Colourbox
"Under massagen kan mænd sige ved berøring på ballerne eller indersiden af lårene, at det er rigtigt dejligt, og om jeg vil blive ved. De stønner lidt. Jeg synes, det er meget ubehageligt, og stopper behandlingen med det samme," fortæller en sportsmassør. Colourbox
En massør oplevede, at en kunde var meget ivrig efter at få lov til at være nøgen. "Det værste var, at manden ikke respekterede mit nej i telefonen og blev ved med at presse på. Jeg var rystet over hans manglende respekt, trods min direkte melding. Min krop dirrede flere minutter efter," skriver massøren. Colourbox
"Nogle tilbød mig ekstra penge, hvis de efter massage måtte spille den af foran mig eller oven i købet måtte dyrke sex med mig. Mange mænd blev faktisk sure , når jeg afviste dem." Colourbox
Se næste billeder