En mandlig massør blev så fortørnet ved synet af en jobannonce, der kun søgte efter kvindelige massører, at han slæbte massageklinikken for Ligebehandlingsnævnet.
Nu har han fået medhold i sin klage, oplyser nævnet.
Massageklinikken søgte via Jobindex.dk "kvindelige massører i København City". Ejeren kunne ikke komme med en saglig begrundelse for, hvorfor kun kvinder måtte søge jobbet. Derfor var der tale om ulovlig diskrimination, har Ligebehandlingsnævnet bestemt.
Det er nemlig ulovligt kun at søge kvindelige eller mandlige medarbejdere, eller i jobannoncen gøre opmærksom på, at man foretrækker ansøgere af det ene køn.
Den mandlige massør har ikke fået erstatning, eftersom han ikke havde søgt jobbet.
Til gengæld har ejeren af klinikken nu ændret annoncen, så den ikke længere kun henvender sig til kvindelige massører, men alle, der - som annoncen formulerer det - nyder at give dybdemassage, elsker at arbejde med mennesker, og giver en eminent service.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.