Enhver hundeejer kender det: Den nærmest ubærlige sorg, når en af de firbenede venner går bort. Det gennemlever Mette Blomsterberg lige nu – det afslører hun selv på instagram.
– Søde, smukke Nala; sov dejligt, lyder det efter en bristet hjerte-emoji. Og ledsaget af et billede af hunden.
Nala var af racen Grand Danois, den blev i omegnen af ni år.
Blomsterberg har endnu en hund af samme race, Maestro, som er et par år ældre. Og både hun og resten af familien har altid knuselsket de store hunde.
- De er mine døtres bedste venner, når livet indimellem er lidt svært. Det er, som om begge hunde ved, når der er brug for ekstra hundekram. Alene af den grund ville jeg ikke undvære dem for noget, har Blomsterberg tidligere udtalt til Billed-Bladet.