DEN 29. SEPTEMBER 2018 havde jeg et blogindlæg i Avisen.dk, hvor jeg efterspurgte politisk handling for syge mennesker i titusindvis i forhold til blandt andet fleksjob- og førtidspensionsordningen.
Det handlede om, at både beskæftigelseslovgivningen, forvaltningen, Ankestyrelsen og sædvanen i retssystemet gør det umuligt for borgeren at få ret og at få en meningsfuld sagsbehandling, sådan som tilstandene er nu. Jeg skrev blandt andet:
"Syge mennesker i titusindvis har brug for handling nu og har haft brug for det lige siden 2012. Der er ikke flere politiske undskyldninger tilbage, som kan accepteres. I vidste godt i forligskredsen, hvor uretfærdige forringelser I gennemførte. Nu er det på høje tid, at I viser, at I ønsker syge mennesker det godt og ikke vil tillade, at pinslerne af de mange fortsætter!"
Samme dag bragte Avisen.dk en nyhedsartikel fra Ritzau, hvor de omtalte et såkaldt nyt initiativ fra Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, som påstås at skulle bringe flere mennesker med handicap i arbejde.
Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen roste initiativet, og artiklen havde rubrikken "Handicappede jubler: Håber på 10.000 flere i job med nyt udspil".
Hvad er det, der foregår her?
BESKÆFTIGELSESMINISTERIET og Socialministeriet spinner en nyhed om, at de vil gøre rigtig meget for mennesker med handicap.
I Beskæftigelsesministeriets egen omtale af udspillet på Bm.dk står der, at ”der afsættes 120 millioner kroner” til at realisere initiativerne. At disse penge tages fra Satspuljen, altså de udsattes egen finanslov, gør de sig slet ikke ulejlighed med overhovedet at nævne.
Hvorfor bruge satspuljemidler til den slags ordinær beskæftigelsespolitik og ikke ordinære midler fra Finansloven, som havde været det rimelige? Det er da ikke rimeligt at lade de udsatte selv betale for ”hjælpen”.
Reelt vil udspillet bare ændre småtterier i blandt andet lovgivningen om hjælpemidler. Jovist har de også betydning for nogle – men de er peanuts i den store sammenhæng.
Hvorfor roser formanden for de cirka 340.000 mennesker med handicap udspillet så meget, som det fremgår af de første nyhedsartikler om sagen?
Jeg oplever det næsten som sabotage af den store indsats, som jeg selv og mange andre i årevis har gjort for at sætte kritikken af beskæftigelsespolitikkens reform-amok på dagsordenen. Jeg taler om, at virkelige titusindvis af mennesker har brug for ændringer i lovgivningen af blandt andet førtidspension og fleksjob – det handler for eksempel om, at fleksjobordningen er blevet alt for bureaukratisk og sætter borgere med funktionsnedsættelser i et limbo i årevis, inden de overhovedet kan få lov til at arbejde i fleksjob.
HVORFOR NÆVNER Olesen ikke dét med ét ord i Ritzaus nyhedsartikel? Hvorfor påtaler han ikke de langt alvorligere problemer, som reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp har afstedkommet for de samme mennesker med handicap?
Både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), socialminister Mai Mercado (K) og formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen er, ved at tilbyde henholdsvis rose den peanut af hjælp, som udspillet 'tilbyder', med til at fjerne mediernes og befolkningens kritiske blik fra de mastodontiske jobbarrierer for mennesker med handicap. Det er barrierer, som blandt andet blev politisk skabt med fleksjobreformen fra 2012.
Efterfølgende har Thorkild Olesen nuanceret sine udtalelser i et indlæg i Altinget.dk den 5. oktober 2018 med titlen: ”Handicaporganisationer: Et paradigmeskifte skal give os del i jobfesten”.
Her nævner han også nogle af problemerne med reformerne af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp og problematiserer helt overordnet, hvordan det efter hans mening er gået for vidt med de barrierer, som reformerne har indført for blandt andet at opnå førtidspension eller fleksjob, når man har handicap.
Disse helt store problemer burde han have italesat samtidig med den første propaganda fra Beskæftigelsesministeriets og Socialministeriets side om den såkaldte indsats, man nu tilsyneladende vil give mennesker med handicap for at komme i job.
I øvrigt er det nok ret begrænset, hvor mange mennesker med handicap, der kan genkende eller tror på ministrenes og Olesens udsagn om, at de er inviteret med til "jobfest" i disse år! Der er så megen diskrimination og behandling af dem som b-arbejdstagere, hvis de overhovedet får eller fastholder nogen ansættelse, at "fest" ikke ligefrem er noget dækkende ord. Hvorfor i alverden taler de om "fest"?
JA, LANGT DE FLESTE mennesker med handicap vil virkelig gerne bidrage på arbejdsmarkedet, så vidt det overhovedet står i deres magt! Og mange har ventet længe på at få lov til at komme til og har i øvrigt uddannet sig og gjort sig erfaringer med arbejdsmarkedet i forvejen.
Men hvis politikerne virkelig mener noget med deres udsagn om, at de vil lade flere mennesker med handicap få chancen for at arbejde, så skal de begynde med at fjerne alle de kæmpestore barrierer, som de selv har sat for disse mennesker, da de ødelagde den ellers velfungerende fleksjobordning fra før 2013.
De skal for eksempel begynde med at genindføre ordningen med fastholdelsesfleksjob og ændre ordningens økonomiske indretning, så den løn- og tilskudsmæssigt bliver tilbageført til lønordningen, som den så ud før 2013. Og så skal de sørge for, at mennesker med kroniske lidelser og handicap ikke skal tilbringe så mange år af deres liv i limboet i beskæftigelsessystemets sagsbehandling, som det er blevet tilfældet efter reformerne fra 2013 og frem.
Der er for eksempel ingen grund til at arbejdsprøve borgere tre eller ni gange, hvis det allerede efter første arbejdsprøvning/ressourceforløb ligger klart, hvilke lægelige vurderinger der gælder, og at der er en vis arbejdsevne tilbage. Hvis borgeren ligefrem har et muligt fleksjob på hånden, så er det med at smede, mens jernet er varmt, og der skal jobcentret jo helst ikke være jobbarriere.
Og det er meningsløst, at mange af disse borgere afholdes muligheden for at arbejde og leve et almindeligt, værdigt arbejdsliv, fordi forvaltninger vil tjene penge på at holde dem mange år i et limbo.
Det er også meningsløst at kræve, at en fleksjobvisitation skal fornyes hvert femte år, indtil borgeren er fyldt 40 år. Den slags gør det bare mindre attraktivt for en arbejdsgiver at ansætte en sådan borger og (arbejds)livet utrygt for den, der arbejder i eller visiteres til fleksjob.
HVIS BESKÆFTIGELSESMINISTEREN og forligskredspartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob skulle have glemt den massive kritik af reformen og de mange fundamentale krav om ændringer af reformlovgivningen, som mange af os er fremkommet med siden 2012, kan de genopfriske deres hukommelse her. Syge mennesker i titusindvis venter stadig på politisk handling, og der skal meget mere til end lovgivning om hjælpemidler og penge fra de udsattes egen Satspulje!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.