Ulf Harbo er medlem af kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune for Enhedslisten, og er folketingskandidat. Det meste af fritiden - fra både kommunalpolitik og jobbet som friskolelærer - bruger Ulf Harbo nu på at være bisidder og samfundsdebattør. Bisidder-opgaverne gælder primært borgere i hele Danmark, som er udsat for ulovlig og skadelig sagsbehandling af deres egen lokale kommune - især i deres personlige sager om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension.
Jeg nåede lige at lykønske alle de kontanthjælpsmodtagere, der har været underlagt gensidig forsørgelsespligt som samlevende siden januar 2014.
Fra den 1-1-2016 var de blevet frie til at bo sammen uden at skulle miste store dele af deres kontanthjælp og Dansk Folkeparti havde kategorisk afvist at genindfører kæresteskatten på trods af Venstres udtalte ønske om det. Dermed skulle man jo tro, at der umuligt kunne samle sig et politisk flertal for igen at pålægge skatter på samliv.
Men nu ser det ud til at blive endnu værre. For med stemmer fra V-regeringen, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkepartis indføres kontanthjælpsloft. Og med dette loft genindføres kæresteskatten - om muligt på en endnu mere umulig måde. Denne gang gælder det ikke træk for forsørgelse, men bortfald af sociale ydelser som boligydelse og særlig støtte til høje boligudgifter.
Enhedslistens Finn Sørensen har indkaldt til åbent samråd i Folketinget, da kontanthjælpsloftet åbner en ladeport af nye skatter på nogle af de fattigste danskere.
Selv Kommunernes Landsforening - der dybest set er enig i, at de fattigste både skal betale direktørens bonus og hans lettelse i topskatten - frygter en gentagelse af de mange klagesager og det pinlige og meget dyre administrative kaos, som kom i kølvandet på GF (Gensidig Forsørgelse) for samlevende på kontanthjælp.
På trods af, at interesseorganisationen KL's chefer sidder på den høje hest og sjældent ser en fattig dansker i øjnene, ved de godt, at det er kommunerne der står med ansvaret for udviklingshæmmede, sindslidende og enlige mødre, der ikke længere har råd til husleje, medicin, daginstitution og buskort.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og forligspartierne afviser bekymringerne og overlader igen kaos og inddrivelsen af brandskatter til kommunerne. Brandskatter der skal sikre eliten mindre topskat, billigere arbejdskraft og mere profit - på de dårligst stilledes bekostning. Det kyniske mål er Woorking Poor tilstande i Danmark.
På trods af frygten for kaos kan kontanthjælpsloftet blive en fristende indtægt for kommunerne, der lige nu er presset af et omprioriteringsbidrag på milliarder, som truer velfærden og skaber bred utilfredshed i kommunerne.
Loven om Kontanthjælpsloft, der vedtages i disse kolde februardage, giver frit lejde til at inddrive skatter fra alle kontanthjælpsmodtagere og kan varme for en stund. Det nye loft rammer alle kontanthjælpsmodtagere, men særligt de enlige forsørgere.
Sammen med 225 timersreglen er det i praksis brandskatter, der kan ramme alle på kontanthjælp, og som har potentiale til at indbringe milliarder. Et skatteprovenu, der kan sikre skattelettelser for 16 milliarder inden jul! Som Anders Samuelsen kræver for at holde Løkke på posten.
Beskæftigelsesministeren og eliten kan sove roligt - kommunerne skal nok gøre arbejdet. Ved indførelsen af Gensidig Forsørgelse for samlevende i 2014 så kommunerne stort på den nød, de skabte i lokalsamfundet for de fattigste familier. De så stort på grundlæggende rettigheder, og de traf over en kam ugyldige og lovstridige afgørelser.
GF skulle også have kostet kontanthjælpsmodtagerne omkring 600 millioner om året. Men heldigvis blev dét lovkrav afskaffet igen. Afsløringen af en lang række ugyldigheder i kommunernes sagsbehandling satte en kedelig kæp i hjulet på kommunernes inddrivelser.
En uforudset og stærk strøm af klager skabte kaos i kommunerne og åben krig mellem beskæftigelsesministeriet, KL og Ankestyrelsen. Skandalen løb op i 100 millioner tilbagebetalt kæresteskat, og stillingskrigen mellem de fattigste danskere og kommunerne kører stadig.
Senest har Folketingets Ombudsmand rejst kritik mod de kommuner, der tror de kan slippe afsted med at snyde vore dårligst stillede medborgere - der af gode grunde ikke har kræfter til at hamle op med kommunernes juridiske krumspring i jagten på lavt hængende frugter.
ER vi klar herude til endnu en omgang ??
En ting er sikker - mange kontanthjælpsmodtagere har taget ved lære og finder sig ikke i lovbrud længere.
For at give kommunerne en håndsrækning i skatteinddrivelsen har beskæftigelsesministeren denne gang givet frit valg på alle hylder i jagten. Nu kan kommunen såmænd bare skønne, at en enlig kontanthjælpsmodtager ikke reelt er enlig og snuppe boligydelsen og den særlige støtte - også selv om man bor alene!!
Hvordan kan det nu lige lade sig gøre?? JOO, det er såmænd nemt nok. Det er nemlig god gammel gennemprøvet kommunal praksis at lege Kirsten Giftekniv på kontanthjælpsmodtageres og pensionisters bekostning.
Loven er nemlig absurd og kafkask, når det drejer sig om at definere hvad det vil sige at to danskere har et ægteskabslignende forhold. Kommunen skal skønne ud fra teoretiske - og ikke faktiske - forhold.
Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets vejledning, at kommunerne kan vurdere, at der er tale om samliv, hvis borgeren efter dansk ret - kunne indgå ægteskab med personen. D.v.s. at det er nok, at det er muligt, at man kan indgå ægteskab med hinanden. Ministeriet uddyber sågar med, at det også gælder, selvom det er to personer af samme køn, og at det betyder, at man godt kan blive betragtet som samlevende med en person, uden at man er kæreste med personen. Bare for at være helt sikker på, at ingen slipper for at komme under mistanke og blive dømt som samlevende.
Denne praksis har Ældresagen kritiseret flere gange, fordi også de oplever, at kommunernes skøn bliver stadig mere umulige - og at de rammer hårdt og ubarmhjertigt. Det kan fx gå ud over en enke og den afdøde mands søster, der ikke bor sammen, men spiser sammen jævnligt og tager på ferier sammen. Og det kan ramme fattige folkepensionister, der lejer et værelse ud for at kunne få økonomien til at hænge sammen.
Ældresagen har flere gange bedt Folketinget om at præcisere i lovgivningen, hvilke kriterier der bør være for at en kommune kan træffe afgørelse om "ikke reelt enlig". Men det er blevet afvist.
Nu bliver denne ydmygende praksis sammen med kontanthjælpsloftet så presset ned over hovedet på alle kontanthjælpsmodtagere - på trods af Dansk Folkepartis valgløfter om, at der ikke bliver ekstra skatter til de fattigste kontanthjælpsmodtagere.
Konsekvensen er, at ALLE kontanthjælpsmodtagere nu skal leve i frygt for, at deres gode venner, veninder eller kærester - nye som gamle - bliver anset for at være deres "ægtefælle", hvorefter deres boligydelse og særlige støtte forsvinder eller skæres ned.
Det er en meget velbegrundet frygt, fordi vi de sidste mange år har set det ene vanvittige eksempel efter det andet, hvor kommunernes kontrolgrupper - ved hjælp af ulovlige overvågninger, falske facebookprofiler og forhør med grænseoverskridende spørgsmål - har
hetzet og jagtet fortrinsvis enlige mødre, førtids-, brøk- og folkepensionister, der havde en kæreste, en eksmand eller en god ven/veninde.
Det handler om borgere, som nidkære kommunale sagsbehandlere i samarbejde med Udbetaling Danmark har ment kunne presses ind under ægteskabets gyldne skatter.
Så nu skal de kommunale kontrolgrupper i gang med skæg og blå briller i deres spionage mod alle kontanthjælpsmodtagere.
Kommunerne bruger ulovligt indsamlede beviser i deres tvangsægteskabscirkus og har indoktrineret de kommunale sagsbehandlere til at se alle, der søger hjælp, som potentielle socialbedragere.
Det resulterer i en voldsom og usaglig mistænkeliggørelse af de borgere, der søger hjælp. Det er i stigende grad et problem for demokratiet, for retssikkerheden og for det effektive og ligeværdige samarbejde med borgerne.
Lektor i socialret Nina von Hielmcrone, Aalborg Universitet, har vurderet at mange af de notater, kommunens kontrolgrupper skriver i deres journaler, rummer nedladende og krænkende bemærkninger, hvilket er både lovstridigt og i strid med god forvaltningsskik.
På grund af de kedelige erfaringer fra sagerne om GF gør beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen det lettere for kommunerne og tilsvarende sværere for borgerne. Kommunerne skal nemlig gøre som de plejer - og bruge de kendte kriterier som de allerede
bruger i vurdering af reelt enlige i forhold til sociale ydelser, førtids-, brøk- og folkepension.
Det kommer i praksis til at betyde, at kommunerne står frit til at skønne alle kontanthjælpsmodtagere som gifte. Uanset om de bor sammen med nogen eller ej. Det gælder bare om at holde øjnene og fantasien åben, hvilket vi ved, at kommunerne er eksperter i - lige så længe det drejer sig om at spare på vore svageste og fattigste medborgere.
Hvis man skal bedømme et samfunds åndelige stade på, hvordan de svageste bliver behandlet, så har vi med kontanthjælpsloftet og den nye kæresteskat på alle kontanthjælpsmodtagere - også dem der hverken bor sammen eller er kærester!! - nået et nyt lavpunkt. I hvert fald skal vi mange årtier tilbage i Danmarkshistorien for at finde noget tilsvarende.
Vil den danske befolkning virkelig finde sig i det?
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.