Det er halvandet år siden, at sagen om kommunernes mange fejl i sagerne om gensidig forsørgelsespligt begyndte at rulle.
Og sagen om 'kærestepenge' ruller endnu. I flere kommuner er kommunalpolitikerne i gang med at stemme om, hvorvidt kommunen skal følge loven og betale penge tilbage til de mange fejlramte par. Den slags politiske afstemninger møder nu stærk kritik fra eksperter.
Der er til dato er efterbetalt mindst 51 millioner kroner i kontanthjælp fra omkring halvdelen af de 98 kommuner. Men om de berørte borgere har fået deres penge, afhænger helt af, hvor i landet de bor. For nogle kommuner har gjort oprydningen i fejlsagerne til en politisk sag.
I Randers Kommune besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen sidste sommer kun at efterbetale kontanthjælp til 110 fejlramte par på kontanthjælp, hvis de selv opdagede fejlen og klagede over den.
Med de politiske afstemninger i kærestepenge-sagerne er kommunerne ude på et skråplan, mener eksperter:
- Jeg mener, det er et rent retligt og ikke politisk spørgsmål, siger Nina von Hielmcrone, der er lektor i socialret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.
Også Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, kritiserer den politiske behandling af fejl i forvaltningen.
- Når der er faldet en principiel afgørelse, skal kommunen af egen drift gennemgå sagerne for fejl og rette dem. De mennesker har et retskrav. Det er ikke et spørgsmål, man kan afgøre efter et politisk flertal, siger hun.
Byrådet skal stemme igen
I sagen fra Randers klagede et uenigt byrådsmedlem til Folketingets Ombudsmand. Hvert af de 110 par var berettiget til at få omkring 40.000 kroner efterbetalt, fordi kommunen ikke havde sendt en skriftlig afgørelse til begge parter.
Det har Ankestyrelsen fastslået flere gange, at kommunen skal, når de pålægger en borger forsørgelsespligt.
Ombudsmanden gik ind i sagen og stillede en række kritiske spørgsmål. Og på mandag skal byrådet igen stemme om efterbetalingen.
Ifølge formanden for Beskæftigelsesudvalget Christian Boldsen (V) tager Randers-politikerne ombudsmandens brev til efterretning. Parrene forventes at få efterbetalt i alt omkring fire millioner kroner i kontanthjælp.
'De er heldige at bo i Randers'
Men Christian Boldsen (V) mener, det var rigtigt at gøre det til en politisk sag. Han mener ikke bare, det er noget forvaltningen skal tage sig af.
- De 110 er heldige med at bo i Randers, hvor de får penge udbetalt, de ellers ikke havde ret til, fordi kommunen har lavet en fodfejl. De er reelt kærester, og vi ved ikke, om de er kærester med en millionær, der kunne forsørge dem. Men nogle af dem har sikkert brug for pengene, siger Christian Boldsen.
Grundlæggende synes han, det er urimeligt, at kommunen skal betale fire millioner, fordi begge parter i et kærestepar ikke har fået hver sit brev.
- Jeg ryster lidt på hovedet over det her. De par har fået at vide, at makkeren skal forsørge dem, og så har vi skrevet til den ene om det. Tror du ikke, at kærester taler sammen om det, hvis den ene får sådan et brev? Det tror jeg, siger Christian Boldsen.
Ulf Harbo er er kommunalpolitiker for Enhedslisten i Norddjurs og har hjulpet flere hundrede par med deres sager om gensidig forsørgelsespligt.
Som han ser det, er den politiske behandling af fejlene udtryk for, at kontanthjælpsmodtagernes retsstilling generelt er meget dårlig.
- Det er interessant, at man gør det til en politisk sag. Man siger: "Vi har lavet fejl. Skal vi ikke stemme om, om vi skal holde loven?" anfører Ulf Harbo.
69 par har ventet op til halvandet år
Han har på vegne af en række par fra Jammerbugt Kommune henvendt sig til kommunen flere gange.
For Jammerbugt Kommune har slet ikke givet nogen skriftlige afgørelser. Alligevel har kommunen på halvandet år kun efterbetalt i de 14 sager, som er tabt i Ankestyrelsen, og i det kommunen selv kalder ”de åbenlyst forkert behandlede sager”.
De resterende 69 par har måttet vente på, at Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt onsdag aften skulle tage stilling til sagen.
Ifølge formand for udvalget Morten Klessen (S) havde udvalget en lang diskussion.
- Den endte med, at der er næsten enighed i udvalget om, at vi efterbetaler til de resterende par, for det har de ret til. Men det er rigtig ærgerligt, for selve afgørelserne om, at de er samlevende, er rigtige nok. Det skyldes bare en fodfejl, siger Morten Klessen.
Morten Klessen mener, at sagen skulle op politisk, så man kunne vurdere, om der skulle sendes flere sager til vurdering i Ankestyrelsen, selvom kommunen indtil videre har tabt alle dem, der er sendt ind.
I den tid sagen har kørt, er beløbet vokset, så det nu er på over en million kroner, der skal efterbetales.
- Det er ærgerligt, for de penge kommer til at mangle et andet sted. Der skulle bare have været efterbetalt, da Ankestyrelsen første gang meldte ud om fejlene for halvandet år siden, siger Morten Klessen.