Alle kan vælte i livet. Og dem der kommer tilbage fra det oplever et vendepunkt, som oftest er noget socialt. Det skal man fejre, mener blogger og sekretariatschef, Landsforeningen af væresteder, Cliff Kaltoft.
DA HAN FIK TILKENDT FØRTIDSPENSION, fik Henrik Hedelund af vide af en lægelig autoritet, at han havde en meget lav intelligens. I forvejen var selvværdet i bund. Henrik Hedelund var ensom, deprimeret og vejede 142 kg. På et tidspunkt knækkede filmen, og Henriks far fik ham indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi sønnen var parat til at tage sit eget liv.
Henriks vendepunkt blev mødet med Minihøjskolen i Herning, et tilbud til førtidspensionister med psykiske problemer. På Minihøjskolen fik Henrik noget at stå op til og mødte andre, som var i den samme situation, som ham selv.
Henrik genvandt selvtilliden og smed kilo efter kilo. Han kom i arbejde som servicearbejder og taxachauffør. Siden tog han en uddannelse som social– og sundhedshjælper med flere 12-taller undervejs. Nu arbejder han 20 timer om ugen som leder af værestedet Huset i Herning.
HENRIK HEDELUND STÅR IKKE ALENE med historien om, at udsathed er et vilkår, der kan ramme os alle, og at muligheden for at vende tilbage til det gode liv, altid er til stede. Det ved vi, der hver dag arbejder med mennesker på kanten, og nu kan vi også dokumentere det!
I løbet af det sidste års tid har Landsforeningen af VæreSteder indsamlet 1001 fortællinger fra mennesker, som har delt deres personlige historie om, hvordan det er at vælte i livet for siden at rejse sig igen. Det er blevet til en ny bog, ’Vendepunkter’, der præsenteres på den Nationale Vendepunktsdag i forbindelse med Ferie Campen for værestedsbrugere, der i år finder sted på BioNutria Park i Randers.
Fejrer vi den nationale vendepunktsdag, fordi mennesker, der har oplevet et vendepunkt, ejer en særlig menneskelighed ? Nej, men de fortjener at blive fejret, fordi de ved, hvad det vil sige at vælte i livet. Og fordi de ved, der skal være et ”Noget” at rejse sig ved, for at komme op igen og videre. Det ”Noget” har typisk en skikkelse af et andet menneske, et værested, et fælleskab.
På Ferie Camp 2017 regner vi med 1300 feriedeltagere, der nogenlunde er de samme folk som de sidste fire år. Det er mennesker, der befinder sig længst ude på kanten af samfundet. Fordi mennesker, der kommer på et værested, er typisk på kontanthjælp eller på førtidspension. De fleste bærer på markante sociale udfordringer som misbrug, hjemløshed, psykiske diagnoser, helbredsproblemer og så videre.
I UGE 31 ER DET IKKE IMIDLERTID IKKE fokus på de sociale problemer, som vores feriedeltagere kan have. I Landsforeningen af VæreSteder tror vi nemlig på, at en afgørende del af løsningen på sociale problemer og vejen væk fra udsathed, handler om de sider i den socialt udsatte, som ikke har med problemer, diagnoser eller udsathed at gøre. På Ferie Campen ønsker vi derfor, at dyrke de ressourcer, kompetencer, håb og drømme for fremtiden, som udsatte mennesker selvfølgelig også bærer rundt på.
MED DEN NATIONALE VENDEPUNKTSDAG viser vi feriedeltagerne og omverdenen, at det også giver mening at dele de gode historier. For vi lærer ikke blot af alt det, der går galt og ikke lykkedes. Lysten til forandring går gennem udveksling af de gode eksempler. På den måde er de udsatte som de fleste af os andre: Nok har de ikke samme vilkår i livet, men man vokser af at være i et berigende fællesskab, hvor det handler om venskaber, oplevelser og det gode sammenhold.