Jeg hedder Line Axelsen og er 26 år gammel. Jeg blev færdiguddannet sygeplejerske i januar 2016. Mit første job var på en akutafdeling, hvor jeg varetog funktioner i hhv. akutmodtagelsen, skadestuen og lægevagten. I dag arbejder jeg på ortopædkirurgisk afdeling. Ved siden af mit job fungerer jeg som kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygepleje Råd, Kreds Midt.
Jeg er forholdvis ny i sygeplejefaget, da jeg kun har været uddannet siden 2016. Der hører mange udfordringer med, når man er ny i et fag, og opstarten kan være hård. Særligt når man skal "stå på egne ben" og ikke længere er beskyttet af rollen som studerende. Dette har jeg selv mærket på egen krop. Efter bare 11 måneder som fuldtidsansat i faget, blev jeg nødt til at trække stikket pga. stress. Jeg er vendt tilbage på mit arbejde - nu på deltid.
I 2014 flyttede jeg til Thailand, hvor jeg tog en del af min kliniske uddannelse på Ramathibodi Hospital i Bangkok. Dette har givet mig et indblik i sundhedsvæsnet i et andet land, der kulturelt set ligger meget langt fra Danmark og de danske værdier.
KÆRE KRISTIAN JENSEN, DANMARKS FINANSMINISTER
Jeg vil stille dig samme spørgsmål, som for et par ugers tid siden stillede til alle de folketingpolitikere, der stemte nej til produktivitetskravet.
Hvad bilder DU dig egentlig ind?
I aviser kan jeg desværre læse mig frem til, at du ikke har i sinde at fjerne produktivitetskravet.
Det har jo skabt kortere ventetid, forklarer du dig med. (Det kan være, at du skal tage en snak med din folketingskollega, Rasmus Jarlov, om ventetider – særligt i skadestuen, da jeg tror han har en lidt anden opfattelse).
I begyndelsen af april 2017 sendte jeg dig et brev sammen med mine slidte arbejdssko, hvor jeg kraftigt bad dig overveje at droppe produktivitetskravet i sundhedsvæsnet. Jeg kom med flere argumenter herfor – argumenter, der set ud fra min sundhedsfaglige baggrund og mit kendskab til sundhedsvæsnet, særligt akutfunktionen, bør tages meget alvorligt. I tilfælde af, at du måske har glemt mit budskab, ridser jeg det lige kort op:
VI KAN IKKE LØBE STÆRKERE! Ikke medmindre det skal have yderligere konsekvenser for patientsikkerheden. Hvor mange lig skal der på bordet, før I vil høre efter?
Hvis jeg var rasende før, er det intet imod, hvad jeg er nu – bekymret og bange. Oprigtigt bekymret og bange. Ikke blot på mine egne og mine kollegaers vegne – men i den grad også på patienternes.
Det er jo ikke for sjov, at vi råber op om vores uacceptable forhold.
I bliver i regeringen opfordret til at klarlægge, hvad der virker og ikke virker i styringen af sundhedsvæsnet.
Jeg vil igen opfordrer jer til at lægge skyklapperne væk og i stedet inkludere noget af det sundhedsuddannede personale, der findes i Danmark. Vi er flere, der godt ved, hvordan et sundhedsvæsen skal drives. Det er os, der ved, hvor fejlene sker og hvorfor. Vi arbejder jo trods alt med det hver dag.
MEN FOR AT DU SELV KAN SE dette med dine egne øjne, vil jeg gerne invitere dig til at følge mig en dag på mit arbejde i akutmodtagelsen og skadestuen. På den måde kan du se, hvordan sundhedsvæsnet fungerer indefra og hvilke udfordringer, vi som ansatte står overfor.
Du vil selvfølgelig skulle holde pauser på lige vilkår med mine kollegaer og jeg, og observere alt det arbejde, vi udfører.
Udover småtingene som at trække knogler på plads, lægge gips, rense og sy sår sammen og give medicin, skal du også forberede dig på en del mere alvorlige ting.
Du skal forberede dig på at fornemme døden, der puster dig i nakken, når vi behandler svært tilskadekomne ved et traumekald eller forsøger at genoplive en med et hjertestop. Du skal forberede dig på at føle tomheden på stuen, der er blevet et liv fattigere, hvis vores behandling ikke lykkedes. Du skal forberede dig på at se sorgen i de pårørendes øjne, når den svære besked skal overbringes. Du skal forberede dig på, at patienterne nogle gange også er børn.
EN TING VIL JEG LOVE DIG: Du kommer også til at opleve, er et sundhedsfagligt personale i verdensklasse, der gør alt for deres patienter. En gruppe af mennesker, der tilsidesætter alle behov, for at passe på og redde andre menneskers liv.
Men du vil også se, at vi har udfordringer. At regeringens produktivitetskrav forringer vores arbejdsvilkår. At vi nogle gange kæmper forgæves, da effektiviseringer, besparelser og bureaukratiet har overtaget styringen.
Hvad blev der af, at patienten skulle være i centrum?
SÅ KÆRE KRISTIAN JENSEN - DROP NU det produktivitetskrav. Giv os nu et ordentligt fundament med ordentlige muligheder til at udføre vores arbejde. Og tro nu på os, når vi siger, at vi ikke kan løbe stærkere.
Jeg håber på at se dig på min arbejdsplads snarest.
Mvh Line Axelsen, sygeplejerske.
P.s. Der er også plads Rasmus Jarlov, hvis han er interesseret i at se, hvorfor der kan være mere end 6 timers ventetid i skadestuen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.