Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse.
Jonathan Løw har været med i opstarten af 4 virksomheder samt skrevet 3 bøger om emnet. To af disse bøger er blevet #1 bestsellere – heriblandt GURUBOGEN.
Hans filosofi handler om det, Jonathan Løw kalder for at lytte højere – Listen Louder.
Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
NOGLE SPØRGSMÅL HANDLER om holdninger. Det kunne være diskussionen om, hvorvidt man bør spise økologisk eller ej. Her kan der være etiske og praktiske argumenter for eller imod, og der er ikke ét rigtigt svar. Alle kan med rette have en holdning og give udtryk for denne på eksempelvis de sociale medier.
Sådan er det imidlertid ikke med andre spørgsmål, hvor nogle mennesker ganske enkelt besidder en større faglig viden og indsigt end andre. Problemet er blot, at dette camoufleres inde på Facebook, og tåber og fagpersoner derfor kan diskutere side om side uden, at vi som følgere altid kan være i stand til at vurdere dette ud fra brugernes profiler. Og ofte klikker vi ikke engang ind på brugernes profiler for at undersøge, hvem der gemmer sig bag navnet.
JEG FULGTE FOR NYLIGT med i en ganske ophedet debat på Facebook, hvor en supportmedarbejder i et bredbåndsfirma diskuterede psykiske lidelser med en anerkendt dansk psykiater.
Når man fulgte med i antallet af likes, lignede det, at begge parter havde lige meget ret. Psykiateren havde desuden en væsentligt mere privat profil end supportmedarbejderen, og derfor var det kun, fordi jeg tilfældigvis vidste, hvem psykiateren var, at jeg nemt kunne skelne imellem det vidensgrundlag, der blev debatteret ud fra. Dette handlede ikke om psykiatri eller ej. Det handlede om fakta versus påståede fakta.
Supportmedarbejderen var egentlig ganske velformuleret, men kender man til forskningen på det område, de debatterede, så var det åbenlyst, at psykiateren havde ret. Pointen er blot, at det gør de færreste (kender til forskningen), og derfor fremstod det som en ligeværdig debat med tilhørende lige kvalificerede argumenter.
OVENSTÅENDE ER PRÆCIS essensen af det kæmpe demokratiske problem, som Facebook også udgør i disse år. Jeg ved godt, at mange er store fans af de sociale medier, fordi de giver alle en stemme, men det er ærlig talt hverken gavnligt for samfundet eller oplysningsniveauet for os danskere – ikke i alle tilfælde i hvert fald.
Og ja – kom endelig med ord som elitær eller bedrevidende, men det er nu engang en fordel, at vi som brugere af de sociale medier lynhurtigt kan danne os et overblik over, hvorvidt de personer, som debatterer, er stærkt vidende om feltet eller ej. Mit indlæg er altså ikke en kritik af de mennesker, der giver sig til orde i debattrådene, men manglen på mulighed for at vurdere deres faglige ståsted.
SIDSTNÆVNTE KAN vi nemlig ikke, som virkeligheden ser ud i dag. Nogle af de mere erfarne Facebook-brugere kan muligvis skelne imellem en såkaldt ’troll’ (en falsk bruger) og et ægte menneske, ligesom det nogle gange ud fra sprogtonen og sprogbrugen er muligt at skelne imellem en seriøs debattør og en kværulant, men ofte er det ganske vanskeligt. Det betyder reelt, at man som læser af en debat er ude af stand til at vurdere de debattører, som udveksler meninger, ud fra et fagligt ståsted.
Det er meget vigtigt at skelne imellem holdningsdebatter og faktuelle spørgsmål i denne forbindelse. Nogle emner er vi naturligvis alle, i hvert fald principielt, ligestillede i forhold til at have en holdning til. Det kunne eksempelvis være, hvorvidt der bør komme flere flygtninge til Danmark eller ej. Man kan her have holdninger for eller imod, og selvom forskningen siger noget om området, så er det i høj grad også et moralsk og holdningsmæssigt spørgsmål. Her findes – i hvert fald rent principielt - ingen rigtige eller forkerte svar.
DET GØR DER imidlertid i andre diskussioner, hvor der findes faglighed og forskning, som er indiskutabel, men som kun nogle mennesker kender til og er i stand til at formidle på en kvalificeret og nuanceret måde, hvorimod andre måske blot googler emnet og så mener at kende svaret. Konsekvensen af sidstnævnte er, hvad jeg tidligere har kaldt Google-videnskab, og dette er direkte skadeligt for såvel debatten som oplysningsgraden i vores samfund.
Den italienske forfatter Umberto Eco sagde det meget rammende for nogle år siden:
“De sociale medier giver ytringsfrihed til de legioner af tåber, der tidligere kun talte på baren efter et glas vin og uden at skade fællesskabet. Og de blev straks bedt om at tie, mens de i dag har samme ret til ytringsfrihed som en nobelprisvinder.”
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.