Det er ikke længere så sjovt at være ejendomsmægler. Faktisk er det for mange blevet så trist, at de har måttet dreje nøglen om. Det skriver erhvervsportalen epn.dk.
Årsagen er afmatningen på det danske boligmarked.
I sidste måned blev ikke færre end 33 butikker lukket landets over, og det er ny rekord.
- Det er
markant - det er der ingen tvivl om. Branchen har oplevet en
omsætningsnedgang og bliver stadigt mere presset på indtjeningen.
Derfor har mange mæglere været i gang med at tilpasse deres
omkostninger her i løbet af 2007, og så er det naturligt, at man lukker
forretningen ved årsskiftet, siger vicedirektør i Dansk
Ejendomsmæglerforening Thomas Torp til epn.dk.
Thomas
Torp regner med, at der også i de kommende måneder vil blive lukket filialer landet over.
Det er
blandt andet Nybolig-kæden, som har måtte sige farvel til nogle
butikker i årets løb, hvor nogle af butikkerne ifølge epn.dk er blevet
omdannet til ubemandede udstillinger.
Tal
fra boligportalen Boliga.dk underbygger den negative tendens på
boligmarkedet. Alene siden 1. januar 2008 er de udbudte boliger i
Danmark faldet med over 500 millioner kroner.