»Det er absolut ikke nemt at skaffe trænere, og måske får vi allerede problemer i den kommende sæson med de børnehold vi har nu.

Så jeg ved ikke lige, hvor vi skal skaffe trænere til ekstra børn,« siger Flemming Møller, formand for Brabrand Idrætsforenings fodboldafdeling.

Hans klub ligger i et af de områder, der kan få glæde af de 5.8 mio. kr, som kommunen nu vil bruge som tilskud eller fripladser til børn, hvis familier ikke har råd til at sende børnene i idrætsklubber eller andre fritidstilbud. Og selv om idrættens paraplyorganisation støtter initiativet, så er der også forbehold:

»Der har godt nok aldrig været flere ledere i dansk idræt end nu, men mange klubber har svært ved at rekruttere trænere,« siger sekretariatsleder, Henrik Stampe fra Idrætssamvirket.

Kommunen fik onsdag besked om, at million-gaven fra Socialministeriet var kommet i hus, og pengene kan fordeles over de næste to år. Det kan komme i omegnen af 4000-5000 børn til gode, herunder en stor andel indvandrere. I første omgang skal pengene bruges på børn, der starter i 0. klasse efter sommerferien, men er der penge til overs, vil ældre børn også få glæde af kontingentfri deltagelse i klubberne.

Hasle Boldklub ligger også i et område, som kunne være relevant i forbindelse med tilskuddene. Her kan man muligvis godt skaffe trænere, men det kniber noget med at få plads på fodboldbanerne.

»Hvis vi for eksempel skal have to ungdomshold mere, så får vi problemer. Så skal vi have flere baner til rådighed«, siger klubbens ungdomsformand, Brian Rasmussen.

Han er ikke imod støtteordningen, men er i tvivl om gevinsten på længere sigt. De har tidligere erfaringer med gratis ture til blandt andet indvandrer-børn.

»Men når de så året efter skal betale, så er de væk, for så koster det. Og det kan jo gå på samme måde med fri kontingent. De er der så længe, det er gratis, og så har vi bare været gratis fritidsordning i et par år«.

Rådmand Flemming Knudsen (S) slår hælene i over for idrætslederne:»Lad nu være at se spøgelser. Se muligheder i stedet for trusler«, opfordrer han.

»Det her er en gave til idrætten og foreningslivet. Og deres opgave er så at engagere forældrene også. Vi skal tage det her som en udfordring«.

Han afviser kategorisk at genindføre tidligere tiders afløning af især unge trænere, som nogle idræstforeninger foreslår som gulerod for nye trænere.

»Aflønningen var gift for foreningslivet og principperne om det frivillige arbejde.

Time-aflønningen skabte forventninger hele veje op i foreningerne om en vis form for aflønning«.