JJJJJJ

Henriette E. Møller: Jelne Gyldendal, 215 sider

JJJJJJ

Thue Friislund: Forsvindingsnummer Samlerens Forlag, 173 sider

Litteraturhistorien er naturligvis spækket med store historier om ulykkelig kærlighed. Og litteraturen er naturligvis spækket med nye forfattere, der forsøger at føre deres pen til. Men meget få har beskrevet en skilsmisse eller et break up , som det hedder i København, så fint som Henriette E. Møller gør i sin debutroman om den 27-årige københavner Jelne, der bliver forladt af sin kæreste. Så rørende, pinefuldt, skrøbeligt og præcist et break up mindes jeg ikke at have læst. Ikke mere Nynne-Bridget-Sex-and-The City-pis. Benhårdt, uretfærdigt og krampagtigt realistisk, men med en poetisk og usvigelig sikker stil. Poetisk grænsende til 70’ernes forhadte knækprosa, men her brugt med en sikkerhed, der fungerer. Det giver tempo i de rigtige passager og falder sammen, når vor hovedperson falder sammen. Til tider hårdt og nøgternt i rene replikskift. Til tider skrøbeligt og poetisk.

Konstrueret

Det er muligt, ’Jelne’ går hen og bliver en anelse konstrueret, og det er muligt, at Henriette E. Møller foretager nogle valg med handlingen, der virker besynderligt lette. Det er muligt, at bogen mister pusten, da den egentlige historie skal i gang, og Jelne beslutter sig for at rydde op i sit liv. Og det er muligt, at bogen bevæger sig på grænsen af det sentimentale og letkøbte. Men det gør ikke noget. For hvor ’Jelne’ virker – særligt bogens første 100 sider – er det overlegent og pinefuldt smukt.

Lidt mere som de andre hverdagsrealister, men også præcis og (meget) detaljeret er Thue Friislunds novellesamling ’Forsvindingsnummer’. 14 små skarpe noveller, der fotokopierer et middelklasse-Danmark og vores små problemer.

Noget på færde

Som mange andre af disse hverdagsrealister er der en eller anden spænding til stede lige under overfladen. Det er set før, men ikke desto mindre udført morsomt og skarpt registrerende – og dansk.

Bedst er Vedrørende en formodet afdød ægtefælle . Novellen er blot et brev skrevet til en præst af en mand, der har mistet sin kone.

Hun er ikke død – hun er bare væk. Men også en novelle som Rollator (der rimer meget på Radiator) om en ældre dame, som dagligt leger russisk roulette med sin rollator i et stort vejkryds, er forrygende.

I det hele taget er Thue Friislunds noveller insisterende og nagende. De bliver hængende. Selvom det bare er helt almindelig hverdag, bliver de hængende.