* Astrid Krag Kristensen er 29 år, født i Vejle og opvokset i Tørring, mellem Vejle og Horsens.
* Bor på Amager med sin mand. Astrid Krag har to små børn - en pige og en dreng.
* Medlem af Folketinget for SF siden 2007, men har været folketingskandidat siden 2001. Hun blev sundhedsminister 3. oktober 2011.
* Formand for Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) fra 2005 til 2007.
* Har læst statskundskab på Københavns Universitet, men fik ikke færdiggjort studierne, inden hun kom i Folketinget i 2007.
* Hun har også arbejdet som pædagogmedhjælper og i hjemmeplejen.
* Astrid Krag fik 6469 personlige stemmer ved folketingsvalget 15. september 2011.
* Hun bliver af flere iagttagere set som en mulig afløser for partiformand Villy Søvndal, som fredag meddelte, at han går af efter syv år i spidsen for partiet.
/ritzau/