Lige nu viser meningsmålingerne, at Danmarks røde partidronninger står til fremgang ved det kommende folketingsvalg.
Enhedslistens Pernille Skipper er en af dem.
Socialdemokratiets Mette Frederiksen en anden.
Den sidste kan kun blive statsminister med opbakning fra den første.
Og den opbakning bliver ikke en gratis omgang, pointerer Pernille Skipper.
Det er første gang, at den 34-årige jurist skal ud i valgkamp som frontfigur for det største venstrefløjsparti på Christiansborg.
Enhedslisten står til at score yderligere et par mandater ved det kommende folketingsvalg. Hvis fremgangen holder, skal den især bruges til at få Mette Frederiksen til at afskaffe fattigdomsydelserne (visse kontanthjælpsydelser og den såkaldte hjemsendelsesydelse).
Gigantisk slagsmål forude
- Hvis man vil være børnenes statsminister, er man også statsminister for de børn, hvis forældre er arbejdsløse eller har et handicap - eller er kommet til Danmark inden for de senere år. Man kan ikke vælge nogen fra. Børn er børn, siger Pernille Skipper.
Hun ryster på hovedet over, at toppen i Socialdemokratiet holder fast i, de vil nedsætte en ydelses-kommission til at kulegrave fattigdomsydelserne og først tage stilling til, hvad der skal ske, når kommissionen har talt.
Jeg er ekstremt bekymret for, at vi er i gang med at skabe en ny underklasse i Danmark.
- For min skyld kan partiet nedsætte alle de fattigdoms-kommissioner, de vil. Men det er grundlæggende forkert, at 64.000 fattige børn skal blive ved med at leve i fattigdom, mens ydelses-kommissionen tænker, siger Pernille Skipper.
Fattigdomsydelserne skal afskaffes, mens en kommission arbejder, understreger hun.
- Det bliver et gigantisk slagsmål, hvis Socialdemokratiet ikke indser det, understreger Pernille Skipper.
Hun henviser til, at Enhedslisten sammen med SF, Radikale og Alternativet er enige om, at de ekstremt lave ydelser skal sløjfes af en socialdemokratisk regering, som de skal understøtte.
Fare for piv-ringe job
Afskaffelse af de lave ydelser handler også om at undgå en jordskælvsbølge af social dumping og sort arbejde.
- Jeg er ekstremt bekymret for, at vi er i gang med at skabe en ny underklasse i Danmark, der betyder, at social dumping ikke bare kommer fra underbetalt arbejdskraft fra andre lande, men også fra folk på lave ydelser. De er så økonomisk desperate, at de tager et hvilket som helst arbejde.
- Det bliver piv-ringe job, og man bliver villig til at slæbe mursten for 30 kroner i timen. Det rammer jo også den danske murer, for så vil arbejdsgiverne synes, at han er for dyr, advarer hun.
Pernille Skipper fremhæver flere gange, at den stigende ulighed uundgåeligt vil få konsekvenser for det danske arbejdsmarked.
Bakker op om ulighedsstop
På den baggrund roser hun formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, der har foreslået et såkaldt ulighedsstop.
- Det er vigtigt, at fagbevægelsen er kommet på banen omkring ulighed. Fordi vi er på vej væk fra et lige samfund, hvor direktøren og den arbejdsløse godt kan spise i samme cafeteria. Uligheden ændrer fundamentalt ved en dansk værdi, nemlig at der ikke er langt fra top til bund, siger hun.
Derfor ser Pernille Skipper gerne, at fagbevægelsen bliver ved med at insistere på et ulighedsstop.
- Der er ikke nogen naturlov eller religiøst forskrift, der siger, at uligheden skal stige. Det kommer fra Christiansborg. Og ulighed skal gøres om af politiske beslutninger, fastslår hun.
Pernille Skipper lader forstå, at hun siger det samme til Mette Frederiksen, når de cirka en gang om måneden drikker kaffe og vender verdenssituationen.
- Selvom vi ikke er enige, når vi sidder og drikker kaffe, så drikker vi kaffe sammen. Og det er i hvert fald bedre end under Thorning-regeringen, konstaterer Pernille Skipper syrligt.
Ligeglad med antal partier i regering
Hun har skåret ud i pap over for Mette Frederiksen, at Enhedslisten kommer til at stille betingelser om lighed og velfærd, grøn omstilling, udlændinge og integration i forbindelse med en regeringsdannelse.
- Socialdemokratiet kommer ikke bare til at overtage statsministertaburetten uden, at der har været en forhandling med os, noterer hun.
SF's formand Pia Olsen Dyhr kræver, at Mette Frederiksen danner en regering med flere partier fra sit parlamentariske grundlag.
Er du enig i det?
- Jeg er lidt ligeglad med, hvor mange partier, der sidder i regering. Man skal ikke længere tid tilbage end Thornings regering (2011 til 2015), hvor både SF og Radikale sad med, og for at sige det mildt, var det ikke nogen garanti for, at det var en progressiv regering, siger Pernille Skipper.
Bagklogskabens ulideligt klare lys
Mette Frederiksen lægger op til at føre udlændingepolitik med højrefløjen, mens det for Enhedslisten er centralt, at forholdene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland bliver forbedret; at integrationsydelsen fjernes; og Danmark igen modtager FN-kvoteflygtninge.
- Vi kan ikke bestemme alting, men vi forventer at få indflydelse, der svarer til vores størrelse. Vi ved godt, at det ikke bliver vores udlændingepolitik, der bliver ført, og der kommer formentlig til at ske ting, som vi bliver rigtig vrede over.
- Men også på udlændingeområdet er der en grænse for, hvad vi kan leve med på vores mandater, siger Pernille Skipper.
Når Socialdemokratiet har sat sig på taburetten, kan de gøre nogle ting, der er så langt ude, at vi må trække tæppet. Vi bliver også nødt til at lære af Thorning-tiden.
Hun væver uklart, når man spørger, hvor grænsen går. Men hun noterer, at tålmodigheden med Mette Frederiksen ikke vil være så stor, som den var med Helle Thorning-Schmidt.
- Når Socialdemokratiet har sat sig på taburetten, kan de gøre nogle ting, der er så langt ude, at vi må trække tæppet. Vi bliver også nødt til at lære af Thorning-tiden. Vi stemte ikke for skattereformen og selskabsskattelettelser, men Thorning-regeringen sad på vores mandater.
- I bagklogskabens ulideligt klare lys bliver vi nødt til at indse, at der var nogle steder, hvor vi skulle have sagt, at hvis I gør det der, er det ikke på vores mandater, siger hun.
Pensionsalder varm kartoffel
I Pernille Skippers øjne er der ingen tvivl om, at den største udfordring på det danske arbejdsmarked lige nu er den utryghed, som mange lønmodtagere oplever, når de tænker på, hvordan de skal forlade arbejdsmarkedet.
- Frygten for en uværdig afsked med arbejdsmarkedet er stor. Om det så er, fordi man bliver nedslidt eller syg og skal trækkes igennem et kontrollerende og hårdt system, eller fordi man bliver fyret oppe i årene, fastslår hun.
Allerede næste år i 2020 skal Folketinget igen stemme om en yderligere stigning i pensionsalderen.
Enhedslisten deltager ikke i forhandlingerne om at finde en løsning for de mange nedslidte, der ikke kan holde til at arbejde til pensionsalderen. Partiet er nemlig ikke en del af det såkaldte velfærdsforlig fra 2006, hvor et politisk flertal besluttede, at pensionsalderen skal stige gradvist i takt med levealderen.
Nedslidning på grund af stigende pensionsalder vil ifølge Pernille Skipper blive ved med at være en varm politisk kartoffel i mange år.
- Allerede næste år - i 2020 - skal Folketinget igen stemme om en yderligere stigning i pensionsalderen. Og når vi taler om tilbagetrækning skal vi lige huske, at vi har et stort flertal i Folketinget i dag, der antager det for en ufravigelig præmis, at pensionsalderen skal stige og stige og stige i fremtiden, siger hun.
Ret til pension efter 40 år
Enhedslisten foreslår en individuel pensionsalder, hvor man får en ret til at trække sig tilbage efter 40 år på arbejdsmarkedet og 35 år af dem i en a-kasse. Derudover skal lønmodtagere have ret til nedsat arbejdstid efter 35 år på arbejdsmarkedet.
Og Pernille Skipper betoner, at retten til både nedsat tid og tilbagetrækning skal være for både håndværkeren, industriarbejderen og gymnasielæreren. Folk i alle brancher risikerer ifølge hende at blive enten fysisk eller psykisk nedslidt.
Det er okay at stoppe på arbejdsmarkedet, mens man kan cykle rundt og være glad. Er det ikke derfor vi kalder det et otium?
Ifølge Enhedslisten skal der ikke være en kommunal instans eller et lægefagligt råd, der skal vurdere, om man er nok slidt til at kunne gå på pension.
- Du skal jo ikke være syg for at kunne gå på pension. Det skal være en rettighed, og vi skal ikke have alle mennesker igennem det vanvittige og uhyggelige system, som vi har i dag. Alle, der har duftet ordet førtidspension, ved, hvor svært det er, siger hun.
Pernille Skipper mener, at vi som samfund er på gale veje, hvis man først kan kvitte jobbet, når man er nedslidt.
- Det er okay at stoppe på arbejdsmarkedet, mens man kan cykle rundt og være glad. Er det ikke derfor vi kalder det et otium? Ordet indebærer jo, at vi skal have det rart og godt, siger hun.
Flere penge til Arbejdstilsynet
Pernille Skipper håber, at arbejdsmiljø-indsatsen kommer til at fylde i debatten frem mod valget. For her er der stor forskel på, hvad rød og blå blok vil.
Dramatiske nedskæringer på Arbejdstilsynet gennemført af blå blok skal tages af bordet, og der skal være langt flere ressourcer til både forebyggelse og kontrol ude på virksomhederne, anfører hun.
- Og så skal vi have beskyttet det psykiske arbejdsmiljø i lovgivningen. Stress rammer så mange, fordi vi hele tiden bliver presset på tid. Vi bliver nødt il at have nogle grundlæggende snakke om, hvad vi bruger vores ressourcer på i det her samfund, siger hun.
Der bliver hele tiden færre hænder om flere opgaver. Det er et ekstremt ringe udgangspunkt for at skabe en god, nytænkende og tryg offentlig sektor.
Det provokerer Pernille Skipper, at højrefløjen ustandseligt taler om behovet for at vækste.
- Det hele skal gå hurtigere og hurtigere. Men når vi bliver rigere, skal vi så ikke tage en debat om, hvorvidt vi skal bruge pengene på mere forbrug eller på mere tid?
- Hvis vi fik en anden standard for, hvor lang tid vi arbejder, ville vi have mere tid til børn, familie, venner, og alt det, der stresser os ned. Og måske ville vi også være mere produktive i en 30 timers arbejdsuge, siger hun.
Mangel på arbejdskraft hænger ikke ligefrem sammen med en 30 timers arbejdsuge, gør det?
- Hvis vi bytter noget af væksten med noget mere tid, gør det jo.
- Nogle steder er der mangel på arbejdskraft, men der er også en tendens til, at nogle virksomheder overdriver. Mange i den offentlige sektor er på deltid, men fik de ordentlige arbejdsvilkår og et bedre arbejdsmiljø, ville de gerne arbejde på fuld tid.
Avisen.dk og A4 Medier interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosu'en og pædagogen?
Læs med de næste uger.