De Konservatives formand afviser den omdiskuterede idé om en tidligere pensionsalder til nedslidte. Til gengæld kalder Søren Pape Poulsen behovet for mere arbejdskraft den største udfordring på det danske arbejdsmarked. Og mener, at debatten om ulighed er kørt helt af sporet.
Først spillede Socialdemokratiet ud med et forslag om tidligere pensionsalder til nedslidte håndværkere, sosuer og andre lønmodtagere. Det blev hældt ned ad brættet af Venstre.
Så lurepassede Dansk Folkeparti et godt stykke tid, inden Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tirsdag bakkede op om Mette Frederiksens udspil.
Og så gik der ikke mange timer, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde læst skriften på væggen og bebudede møder for at forhandle en ny aftale på plads.
Men politisk tumult og kovendinger om differentieret pensionsalder kan ikke få den konservative partileder, justitsminister Søren Pape Poulsen, til at flakse. Han kalder det en dårlig ide, som han har svært ved at se i virkeligheden.
- For hvordan i himlens navn skal differentieret pensionsalder nogensinde kunne lade sig gøre? spørger han.
Gammeldags syn på arbejdsmarkedet
I et interview med A4 og Avisen.dk kalder han det et gammeldags syn på arbejdsmarkedet, når politikere bag skriveborde slutter, at folk per automatik bliver nedslidte.
- Det lyder, som dengang min far kom ud at tjene lige efter sin konfirmation og lige siden har slidt og slæbt. Der kan man tale om nedslidning. Men forestillingen om, at en tømrer, der starter med at kravle på tage, når han er 16 år i dag, gør det til han er 67 år, er jo i strid med virkeligheden, siger han.
Søren Pape Poulsen henviser til, at der både på nutidens men især på fremtidens arbejdsmarked vil være masser af mennesker, der skifter job og branche flere gange gennem livet.
- Nogle med en håndværksmæssig uddannelse vælger for eksempel at blive servicemedarbejdere på skoler, hvor de ikke skal kravle rundt på stilladser, mener han.
Hvis folk bliver fuldstændig ødelagte og slidt af at gå på arbejde, har vi et helt andet problem end et pensionsproblem.
Hvis nedslidningen virkelig er så voldsom, vil Søren Pape gerne have en alvorlig snak med arbejdsmarkedets parter om, hvordan det kan ske.
Med blandt andet indførelse af nye teknologier og robotter, kan Søren Pape ikke forestille sig, at nedslidningen er så udtalt.
- Hvis folk bliver fuldstændig ødelagte og slidt af at gå på arbejde, har vi et helt andet problem end et pensionsproblem, siger han og betoner, at der så skal tages hånd om arbejdsmiljøet.
Søren Pape Poulsen pointerer, at Konservative går ind for at nedslidte kan komme fra arbejdsmarkedet på en værdig måde.
Differentieret pensionsalder kan blive dyrt
Men han understreger, at han ikke kan se en generel og universel tilbagetrækningsmodel for sig, fordi en ret til tidligere pension nemt kan blive dyr a la efterlønsordningen.
Avisen.dk og A4 interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosuen og pædagogen?
Læs med de næste måneder.
UDVID 
- Men en generel regel for, hvornår du kan gå fra arbejdsmarkedet alt efter, hvad du har lavet, kan jeg simpelt hen ikke se for mig, gentager han flere gange.
Differentieret pensionsalder bestemt af brancher har han slet ikke fantasi til at forestille sig.
- Og hvad skal tælle med? Jeg har i mine unge år arbejdet om natten på en møbelfabrik. Har jeg så optjent til, at jeg kan gå lidt før på pension? Hvordan skal man regne det ud? spørger han og tilføjer, at sunde og raske mennesker ikke skal kunne hoppe på en ny ordning.
Kan skræmme unge væk
Ønsket om en tidlig pensionsalder for ufaglærte og faglærte i bestemte brancher strider også imod ønsket om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, mener han.
- Vi knokler helt vildt for at gøre det attraktivt for unge mennesker at tage en erhvervsuddannelse, og det signal, vi sender fra Christiansborg, er så ”hold jer fra de faglige uddannelser, for I bliver nedslidt og skal kæmpe for at komme på pension”, siger Søren Pape Poulsen.
Det er ifølge partiformanden et kæmpe problem og signalforvirring, der ikke hjælper på at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
- Vi skal på Christiansborg i vores iver efter at komme med udspil passe på og tænke over de skader, vi risikerer at efterlade på indsatsen for at få flere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse. Det er jeg alvorligt bekymret for, siger han.
Mangel på arbejdskraft har topprioritet
Over en kop kaffe på ministerkontoret på Slotsholmsgade fastslår Søren Pape Poulsen, at han ikke anser nedslidning for det store problem på det danske arbejdsmarked. Faktisk kommer det langt nede på hans dagsorden.
Han synes, at det er et større problem, at venstrefløjen taler om store problemer som ulighed og nedslidning og på den måde taler det danske samfund ned og ikke op.
- Den største udfordring på arbejdsmarkedet lige nu er, at virksomhederne kalder på arbejdskraft. Mange steder kan de ikke få den fornødne arbejdskraft. Og det er jo ærgerligt, fordi det er hele fundamentet for vores velfærdssamfund, siger han.
Danmark bliver ikke fattigere af, at der kommer en ukrainer og arbejder med robotteknologi.
Det ærgrer stadig Søren Pape Poulsen, at det ikke lykkedes for regeringen at samle et flertal i Folketinget for at sænke beløbsgrænsen, så flere udlændinge kunne komme hertil og få ledige jobs i produktionsdanmark.
En stor udlændingepolitisk gryde
Han beklager, at diskussionen om mere udenlandsk arbejdskraft bliver hældt ned i »en stor gryde« om udlændingepolitikken.
- Der er jo himmel og jord til forskel på dem, der kommer herop og søger asyl eller som migranter, og så dem der kommer for at arbejde. Beløbsordningen (personer uden for EU, der vil arbejde i Danmark, skal tjene 418.000 kroner for at få arbejdstilladelse, red.) er med til at sikre, at virksomhederne kan få deres arbejdskraft. De partier, der ikke vil være med til beløbsordningen, er de samme partier som ikke kan få nok af milliarder til velfærd, siger han.
Når Socialdemokratiet og venstrefløjen advarer mod faren for løntrykkeri og mere social dumping, hvis beløbsgrænsen sænkes, er Søren Pape Poulsen også stået af.
- Folk kommer hertil for at arbejde på helt almindelige overenskomstmæssige vilkår. Danmark bliver ikke fattigere af, at der kommer en ukrainer og arbejder med robotteknologi, noterer han.
Industriarbejderen kan frygte at blive udkonkurreret af billigere arbejdskraft og miste sit job, hvis der kommer mere udenlandsk arbejdskraft til lavere løn. Forstår du den frygt?
- Sådan tænker jeg ikke om de danske arbejdsgivere. I bund og grund har vi et meget velordnet samfund. Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer finder jo i langt de flest tilfælde ud af, hvilke spilleregler vi skal have på det danske arbejdsmarked, siger han og tilføjer, at politikere selvfølgelig ikke ønsker at skubbe danskere ud af arbejdsmarkedet for at lade billige udlændinge komme til.
Tillid til arbejdsmarkedets parter
Søren Pape Poulsen understreger, at han har tillid til, at arbejdsmarkedets parter har styr på, at folk ansættes på ordentlige vilkår, når de kommer hertil for at arbejde.
- Men det undrer mig, at Socialdemokratiet, der som parti altid har taget ansvar, når det kommer til arbejdsmarkedet, ikke er til at hugge eller stikke i på det her område. Det er ærgerligt, noterer han og henviser flere gange syrligt til, at når virksomhederne mister ordrer, får man færre penge til velfærd og den offentlige sektor, som ellers er socialdemokratiske mærkesager.
- Mit parti abonnerer jo ikke på, at den offentlige sektor bare skal vokse, men vi anerkender, at der er områder, hvor det kommer til at ske, siger han og peger på ældreplejen.
Med et folketingsvalg lige rundt om hjørnet skal formanden for det mindste parti i regeringen og det mindste parti i Folketinget trække i arbejdstøjet i foråret. Og lige nu ligger meningsmålingerne ikke ligefrem til jubel i konservative rækker.
Søren Pape Poulsens valgkampstemaer bliver klassisk konservative. Skattelettelser, vækst, gode vilkår til virksomhederne og en sikker hånd på udlændinge- og retspolitikken. Klima, sundhed og socialpolitik vil også komme til fylde.
Ulighed intet problem
Debatten om ulighed er eksploderet i den senere tid. Oppositionen mener, at uligheden er steget dramatisk, siden VLAK-regeringen trådte til for knap fire år siden. Men det afviser Søren Pape Poulsen.
Ligesom blandt andet beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver han, at der er skabt masser af job i Danmark, og folk er kommet væk fra kontanthjælp.
- Danmark er et af verdens mest lige samfund, og jeg mener, at vi har det rigtig godt. Når der for eksempel er en velstandsstigning, bliver uligheden også lidt større, siger han.
Når man ud fra et regnestykke, siger, at vi har 50.000 flere fattige børn i Danmark, så står jeg helt af.
- Den bedste socialpolitik i denne verden er at få folk i arbejde. Så er der nogle, der ikke kan arbejde i vores samfund, fordi de har forskellige udfordringer, og nogle har psykiske problemer. Dem skal vi jo selvfølgelig finde den rette hjælp til, siger han.
Justitsministeren pointerer, at Konservative ikke har et ønske om, at nogen i Danmark skal gå fra hus og hjem på grund af fattigdom.
- Men når man ud fra et regnestykke, siger, at vi har 50.000 flere fattige børn i Danmark, så står jeg helt af, siger han.
Skæv debat
At kontanthjælpsloftet, der er indført af VLAK-regeringen, er en af hovedsynderne bag en voksende ulighed, vil han heller ikke høre tale om.
- De svageste og de fattige er ikke en kæmpe og voksende gruppe i det danske samfund, sådan som det fremstilles fra mange sider, noterer han.
Vi skal ikke gøre en hel nation til sociale klienter.
- Debatten om ulighed går nok bare lidt henover hovedet på mig, fordi den er så skæv i forhold til den verden, vi lever i, fastslår han.
Men Søren Pape Poulsen understreger også, at der er mennesker i Danmark, der mangler alt, og dem skal samfundet selvfølgelig hjælpe.
- Vi skal jo ikke have nogen liggende i rendestenen. Det er der ingen i Danmark, der skal. Det ligger jo i hele konservatismens DNA, at vi skal hjælpe dem, der ikke kan selv. Men vi skal ikke gøre en hel nation til sociale klienter, siger han.
Tåbelighed er ikke et statsproblem
Partilederen anfægter også nogle menneskers brug af deres penge. En kontanthjælpsmodtager må tage mere ansvar for sit eget budget, betoner han.
- Vi kan ikke forhindre folk i at opføre sig tåbeligt. Der er jo mennesker i det her land, der opfører sig fuldstændig tåbeligt med deres penge, og det er jo svært at gøre til et statsproblem. Der må man også selv tage et ansvar, siger han.
Her taler Søren Pape Poulsen om de mennesker, der vælger at bruge penge på ”alle mulige TV-pakker, den nyeste telefon, rygning og 100 andre ting”, før de køber vinterstøvler til deres børn.
- Så synes jeg, at man har et prioriteringsproblem. Det kan være, det lyder hårdt, men det kan jo ikke nytte noget, at man ikke tager den diskussion. Det bliver vi nødt til, for pengene er ikke begyndt at falde ned fra træerne endnu, siger han.
Avisen.dk og A4 interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosuen og pædagogen?
Læs med de næste måneder.