Som samfund kan vi ikke byde en ældre sygeplejerske med smerter i ryggen, en håndværker med ødelagte knæ eller en udbrændt gymnasielærer at knokle på fuld tid frem til pensionsalderen.
Det mener SF-formand Pia Olsen Dyhr, der kalder nedslidning for et af de allerstørste problemer på det danske arbejdsmarked. Derfor vil SF efter det kommende folketingsvalg kun pege på en regering, der vil sikre, at nedslidte lønmodtagere får en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
- Det er vigtigt for os, at vi finder en løsning på de nedslidtes problem, og det skal fremgå af et regeringsgrundlag. Vi har en række krav til en ny regering, og et af kravene er pension til nedslidte, siger Pia Olsen Dyhr.
Artiklen fortsætter under videoen.
Hun er klædt i en rød hjemmestrikket trøje og har også en SF-strikket model klar til, hvordan fremtidens tilbagetrækning for nedslidte på arbejdsmarkedet kan se ud.
- Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en model, der hedder, at vi ti år før pensionsalderen, kigger på personen og spørger, hvor længe kan du holde til at arbejde videre, siger hun.
Individuel bedømmelse
Håndværkere, industriarbejdere, pædagoger og andre lønmodtagere skal altså ifølge SF ti år før deres pensionsalder have ret til at komme til en individuel screening. Her skal det vurderes, hvad der skal til for, at man kan holde til at arbejde helt frem til pensionsalderen.
Avisen.dk og A4 interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosuen og pædagogen?
Læs med de næste måneder.
Hvis færre arbejdstimer om ugen eller andre arbejdsopgaver er nødvendigt for, at den nedslidte ældre lønmodtager kan holde til jobbet ti år mere, skal der sættes ind for at forebygge en tidlig deroute fra arbejdsmarkedet.
Og lønmodtagerne skal have ret til nedsat tid og kompenseres på løn, hvis det er den rigtige medicin, lyder det fra SF-formanden.
- Den individuelle bedømmelse kunne være i arbejdsmedicinsk klinik eller et andet tilsvarende sted, men jeg tror ikke, at vi skal ud i det kommunale system, noterer hun.
Men akkurat som man kan rette en hjemmestrikket trøje til undervejs ved at lukke et par masker eller strikke et par ekstra pinde, har Pia Olsen Dyhr heller ikke en fiks og færdig pensionsmodel klar.
- Vi vil i virkeligheden gerne finde en løsning sammen med arbejdsmarkedets parter. For det er enormt nemt for os herinde på Christiansborg at sige, at der er den her model, eller hvorfor gør vi ikke sådan her, siger hun.
Ikke en model på brancher
Bekæmpelse af den stigende ulighed er en af SF’s mærkesager, og nedslidning forstærker uligheden, noterer Pia Olsen Dyhr.
- Jeg er enormt optaget af, at vi ikke får en ny ulighed i forhold til for eksempel mænd og kvinder. For kvinder tager oftere barsel end mænd, og det betyder noget i forhold til, hvor længe de er på arbejdsmarkedet. Kvinder arbejder oftere på deltid end mænd. Skal kvinder så arbejde til de er endnu ældre end pensionsalderen, spørger hun.
SF-formanden fremhæver, at køn blot er et af mange dilemmaer, der skal findes løsninger på for at kunne strikke en model til differentieret pensionsalder sammen på »en begavet måde«.
- Det er afgørende, at det bliver individuel vurdering. Nogle siger, at det er de ufaglærte, der bliver nedslidte. Det er det også i stor stil, men der er også andre end ufaglærte, der bliver nedslidte, og det skal vi tage højde for, siger hun.
Samtidig pointerer SF-formanden, at hun ikke tror på en differentieret pensionsalder med udgangspunkt i brancher.
- Så helst vil jeg sige noget så kedeligt som, at vi skal nedsætte en kommission og få arbejdsmarkedets parter med til at forhandle, hvordan vi undgår nedslidning. Men en kommission skal ikke være en syltekrukke. Jeg vil bare gerne have en ordning, der tager højde for, at vi er forskellige, men alle sammen kan risikere at blive nedslidte, fastslår hun.
Væk med kontanthjælpsloftet
Pia Olsen Dyhr kræver også, at kontanthjælpsloftet skal væk, hvis hun skal pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister efter folketingsvalget. Og der vil danskerne virkelig kunne se forskel på rød og blå blok, anfører hun.
- Det er et krav fra SF, at kontanthjælpsloftet skal væk, og det skal også stå i et regeringsgrundlag, lyder det.
Loftet trådte i kraft i 2016 og sætter en grænse for, hvor meget man kan modtage i ydelser fra det offentlige, hvis man er på integrationsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at loftet er en succes. Siden april 2016 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 31.100 fuldtidspersoner, viser den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
Men det fald giver Pia Olsen Dyhr ikke meget for og henviser til regeringens egne beregninger, der viser, at kun 600 af de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i job, kan tilskrives loftet.
- Det er sludder og vrøvl, at kontanthjælpsloftet virker. Faldet har intet med det at gøre. Vi har tværtimod fået over 60.000 fattige børn, siger hun.
Hidtil har Socialdemokratiet afvist at afskaffe kontanthjælpsloftet fluks efter et eventuelt regeringsskifte. I stedet vil partiet nedsætte en såkaldt ydelseskommission, der skal kulegrave gældende regler i ydelsessystemet.
Pia Olsen Dyhr mener, at en ydelseskommission giver god mening. Men hun kan ikke se, at en kommission behøver at udskyde en afskaffelse af det kontanthjælpsloft, der sender børnefamilier ud i håbløs fattigdom.
- Vi må sørge for, at Mette Frederiksen suspenderer loftet, indtil hun finder en ny model. Eller vi hjælper hende til at finde en ny model. Hvis ikke loftet bliver afskaffet fra dag et, stiller vi det som forslag til finansloven, hvis vi ikke sidder i regering, siger hun.
Ny velfærdsskat
Hvor S og SF skændes om afskaffelsen af kontanthjælpsloftet, er de enige om, at der skal flere varme hænder i den offentlige sektor.
For det duer ikke, når offentligt ansatte knækker sammen med stress under et voksende arbejdspres, pointerer Pia Olsen Dyhr. Derfor vil SF have 10.000 flere hænder i den offentlige sektor.
Eksempelvis skal der være minimumsnormeringer i daginstitutionerne. En voksen skal kun have tre børn i vuggestuen og seks børn i børnehaven.
De mange nye hænder skal finansieres gennem det økonomiske råderum. Men SF varsler også en ny velfærdsskat.
- Alle kan godt betale lidt mere i skat for at forbedre vores velfærd. Velfærdsskatten vil variere alt efter indkomst. Hvis du har en lav indkomst, er det 25 kroner mere om måneden, mens det vil være 150 kroner om måneden med en høj indkomst,« siger Pia Olsen Dyhr.
Ro-på-reform
Velfærdsskatten skal også bane vejen for det, som SF kalder en Ro-på-reform.
Selvom det lyder fluffy, præciserer SF-formanden, at det handler om at få bugt med den nye folkesygdom stress.
- Stress er ikke bare noget, som den enkelte har ansvaret for, men noget som arbejdsmarkedet har et ansvar for. Stress er et samfundsproblem, som vi er nødt til at tage hånd om. Det er syret, når jeg hører folk sige, at de er nødt til at gå på deltid for at kunne holde til at arbejde, siger hun.
Hun mener, at stress blandt andet er et symptom på, at pres, produktivitetskrav, effektivitet og for få ressourcer er blevet de moderne plager i den offentlige sektor.
Og det duer ikke, hvis hospitaler, daginstitutioner, plejehjem og skoler skal kunne tiltrække arbejdskraft.
- Når der løbes rundt mellem patienter, computere og medicinskabet, og der er ikke tid til at fokusere på kerneopgaven – nemlig patienten, gider man ikke jobbet. Det er tankevækkende, at 7.000 sygeplejersker har sagt op i den offentlige sektor og fået job i det private, fordi de har bedre vilkår. Det tyder på, at vi kan gøre det bedre«.
New public management skal dø
Hvis de unge skal finde den offentlige sektor attraktiv som mulig arbejdsplads, er det ifølge Pia Olsen Dyhr også et spørgsmål om bedre ledelse. Hun hiver den gamle traver op og vil likvidere new public management, hvor alt måles og vejes.
- Den offentlige sektor er fastlåst i et meget gammelt ledelsessystem, mens det private har rykket sig mod en ledelsestil, der handler om at motivere medarbejderne. For motiverede medarbejdere er samtidig mere produktive og effektive,« siger hun.
I stedet for fjernstyring ser hun for sig, at seks sosuer får ansvar for en gruppe ældre. Som team kan de med deres faglighed selv lede og fordele arbejdet, lægge skemaerne og sikre sig tilfredse ældre.
- Jeg er træt af, at man tror, at Djøf'ere kan diktere alt, hvad der er klogt og smart. Det tror jeg ikke nødvendigvis er klogt og smart. Ledelse er på nogle områder kommet for langt væk fra de medarbejdere, det handler om. Og dem, der har fingeren på pulsen,« siger hun.
SF-formanden efterspørger også mere respekt for den service og faglighed, som frontsoldaterne – sygeplejersker, sosuer, pædagoger og andre – i den offentlige sektor leverer.
- Når jeg oplever folk, der siger, at offentlige ansatte bare sidder og drikker kaffe, tænker jeg: ”Hvorhenne gør de det?” De ansatte har knap nok tid til at spise frokost, og undersøgelser har vist, at jordemødre bliver nødt til at tisse i bukserne, fordi de ikke har tid til at gå på toilettet, siger hun og ryster på hovedet.
Vil omvende unge liberale løver
Ved seneste folketingsvalg i 2015 fik SF en kæmpe vælgerlussing og kun 4,2 procent af stemmerne og syv mandater. Lige nu viser målingerne, at godt fem procent af danskerne vil sætte kryds ved liste F på valgdagen.
Med ambitioner om en større offentlig sektor og en velfærdsskat, skal der knokles for at omvende mange vælgere, erkender hun. Og hvor SF’s grønne profil og klima-dagsorden nok tiltrækker mange unge vælgere, skræmmer ønsket om højere skat og en voksende offentlig sektor andre unge væk.
I hvert fald har Pia Olsen Dyhr ikke helt den samme tiltrækningskraft på de unge vælgere som for eksempel Liberal Alliance.
Derfor vil SF-formanden ud og fortælle de unge liberale løver, at høj skat og god velfærd også giver en stærk privat sektor.
- Jeg tror, at mange unge mænd tænker, at det hele nok skal gå. Det er egentlig en meget sund livsindstilling og sådan lidt »Happy go lucky«. Alt skal nok gå, jeg bliver ikke syg, jeg får ikke brug for sundhedsvæsenet, pleje til mine forældre, folkeskolen og så videre. Derfor kan jeg godt betale lidt mindre i skat.
Men Pia Olsen Dyhr tror, at de unge mænd bliver klogere, når de løber ind i virkeligheden.
- Det fantastiske ved at betale skat er jo, at de penge, vi tager op af lommen, bliver til så meget mere. Mine 25 kroner går til bedre plejepersonale eller pædagoger. Det er da mega fedt. Den bevidsthed om, hvad skat faktisk gør, tror jeg, at vi politikere skal italesætte meget mere, siger Pia Olsen Dyhr.
Så de bliver klogere de unge mænd?
- Det lyder jo vanvittigt arrogant, men det tror jeg, at en del af dem gør,« griner hun.
Avisen.dk og A4 interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosuen og pædagogen?
Læs med de næste måneder.