Der er lagt op til markante stramninger over for fremmedkrigere, når statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag klokken 14 står i spidsen for et pressemøde i Statsministeriet.
Dele af regeringens udspil er allerede lækket til offentligheden. Herunder et opholdsforbud og et kontaktforbud for personer, der er dømt for terrorforbrydelser.
Politiet vil uden retskendelse kunne komme ind i disse personers hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.
Desuden skal kommuner kunne anbringe børn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at børnene vil vokse op i et radikaliseret miljø.
Der er imidlertid problematiske aspekter ved regeringens planer, vurderer Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening.
- Man risikerer at indføre nogle indgreb, der er ganske vidtgående - måske over for ganske få mennesker.
- Der er mange ting, der skrider, hvis det her bliver gennemført, som det ligger lige nu, siger han.
Bjørn Elmquist bider mærke i, at regeringen vil nedsætte et udvalg med eksperter, myndigheder og interessenter, der skal se på, hvordan man kan lovgive inden for Danmarks internationale forpligtelser.
Han håber, at udvalget kan være med til at bremse det skred, der ifølge ham er ved at ske med retsstaten i Danmark.
- Det er ikke en udvikling, der er gunstig for vores positionering i det internationale samfund.
- På et eller andet tidspunkt kan det betyde, at vi kommer i søgelyset i EU-sammenhæng, hvor man vil spørge, om de grundlæggende værdier i et retssamfund stadig er tilgodeset i Danmark, siger Bjørn Elmquist.
Hos Børns Vilkår påpeger direktør Rasmus Kjeldahl, at mange grupper i princippet kan komme i spil som værende radikaliserede, når man taler om at anbringe børn uden for hjemmet.
Det kunne være børn fra stærkt missionske hjem eller børn fra hjem, hvor man ser vold som et legitimt magtmiddel.
- Jeg tror, det er for tidligt at sige, at det ikke vil gå ud over mange børn, hvis man faktisk får lavet om på lovgivningen.
- Jeg vil være enormt ked af at se, hvis bare ét barn kommer urimeligt i klemme på grund af symbolpolitik og måske bliver frataget en udmærket opvækst, fordi vi som samfund skal bruge det til at straffe forældrene, siger han.
Hos Institut for Menneskerettigheder siger seniorforsker Peter Vedel Kessing, at man gerne vil se lovforslaget, inden man kommer med en endelig vurdering.
Han er enig i, at regeringens udspil kan være fortsættelsen af en glidebane, der kan betyde, at mennesker bliver frataget deres rettigheder.
- At man ser det på ét område, og så kommer det på et nyt område, siger han.
- Vi så det først med bandemedlemmer og så med dømte for seksualforbrydelser, og nu måske også med fremmedkrigere, at man område for område fjerner nogle grundlæggende retssikkerhedsgarantier.
- For eksempel at man har bevægelsesfrihed, og at der skal en dommerkendelse til, før politiet kan gå ind og undersøge folks hjem, siger Peter Vedel Kessing.
/ritzau/