Jeg har lige købt min første bil. Hurra for det. Så kan det være, at jeg er kommet nærmere på at blive rigtig voksen. For indtil videre er der altså nogle ting omkring bilkøb og forsikring, som jeg ikke selv forstår, men som en rigtig voksen måske kan forklare mig.

Hvis man vil have en bilforsikring, der rent faktisk er til at betale, skal man nemlig kunne dokumentere, at man har kørt bil i mindst tre år. Jeg har kørt bil i syv et halvt år nu, hvilket bortset fra et par enkelte ridser på grund af nogle irriterende stolper er gået skadesfrit.

Det kan jeg bare ikke be-vise, da jeg aldrig har været registreret som bruger af en bil. Det ville nemlig betyde, at forsikringen ville skyde i vejret.

Så i stedet har min mors navn stået på forsikringsbeviset. Hun er endda elitebilist. Problemet er bare, at hun ikke har kørekort. Altså: Min mor, som ikke har kørekort, kan arve min afdøde fars status som elitebilist. Men jeg, der har kørekort, skal stadig give omkring 20.000 kroner om året for en forsikring.

Er der nogen, der kan forklare mig logikken bag det?

Samtidig står jeg over for at skulle flytte sammen med min kæreste i løbet af det næste halve år. Da han er glad for sit forsikringssel-skab, kontaktede jeg det for at få et tilbud.

Men den venlige dame grinede nærmest af mig, da jeg forklarede, hvad jeg ville. Det var simpelthen umuligt for mig at få en forsikring til under 20.000 kroner. I hvert fald indtil vi er flyttet sammen. Til den tid dækker hans anciennitet nemlig mig, og dermed bliver forsik-ringen billigere.

Hvordan jeg bliver en bedre bilist af, at han har kørt i flere år, forstår jeg heller ikke.

Men det kommer måske, når jeg bliver rigtig voksen.