Artiklen er opdateret klokken 18.12
Lørdag eftermiddag kørte en sort VW Touran med fire-fem unge mænd galt.
Vidner fortæller til Avisen.dk, at bilen kørte frontalt ind i et stengærde på den lille vej Orebyvej nogle få kilometer nordøst for Skælskør.
På billeder fra uheldsstedet kan man se, at bilens front er totalt smadret, og at bilen er skadet langs den højre side. Bilen har desuden ramt et større træ.
Bilen bærer rumænske nummerplader, og ifølge vagtchef Ole Hald, Sydsjællands Politi, er der tale om at solouheld.
Vagtchefen fortæller til B.T., at ingen af passagererne "tilsyneladende er kommet alvorligt til skade".
Overfor Newsbreak.dk uddyber vagtchefen dog uheldet og fortæller, at to af de unge er bragt til hospitalet. Den ene af de unge blev bragt til Slagelse Sygehus' traumeafdeling, mens den anden skulle behandles for lettere skader.