Den 18. oktober sidste år ankom Benazir Bhutto til den pakistanske by Karachi. Få timer efter var byen et blodbad. Bhutto overlevede attentatforsøget, men 27. december indhentede skæbnen hende.

Hun vidste, at der var mennesker på vej for at myrde hende, og hun mistænkte højtplacerede personer i præsident Musharrafs regime for at støtte dem.

Det fremgår af en ny bog, som hun satte det sidste punktum i blot otte dage før sin død.

»Jeg sagde til ham (Musharraf, red.), at hvis jeg blev myrdet af de militante, ville det være på grund af støtter i hans regime, som ville rydde mig af vejen for ikke at true hans greb om magten,« skrev Bhutto.

Sammensværgelse

Bhutto skriver, at hun havde fået navne og numre på fire militante grupper, som ville myrde hende.

Efter det første angreb pegede hun igen på det pakistanske regeringsapparat.

»I Pakistan er tingene aldrig, som de ser ud til. Det skulle se ud som al-Qaeda eller Talebans arbejde, og jeg tvivler ikke på, at de var indblandede. Men planen var så sofistikeret, at det antydede en større sammensværgelse,« skrev Bhutto.

Ingen vej udenom

Bhutto så sig selv som eneste håb for et Pakistan uden militant islamisme. I bogen forsøger hun at gøre op med tanken om, at et sammenstød mellem Islam og Vesten er uundgåeligt. Hendes løsning er moderat Islam.

»Islam blev sendt som et budskab om frihed. Udfordringen for moderne muslimer er at redde dette budskab fra fanatikerne, de snævertsynede og diktaturets kræfter,« skriver hun.

Hun var helt klar over risikoen ved det budskab:

»Da jeg vendte tilbage, vidste jeg ikke, om jeg ville leve eller dø. Jeg sagde farvel til mine børn, min mand, min mor og mine venner og familie uden at vide, om jeg nogensinde ville se deres ansigter igen.«

Der var dog ingen vej udenom, hvis hun skulle fortsætte i rollen som frontkæmper for demokratiet.

»Man kan ikke føre valgkamp på tv fra udlandet. I Pakistan foregår politik ved massemøder, som er ufatteligt svære at sikre. Der er intet kompromis. Man er nødt til at være der, og man er nødt til at være tilgængelig,« siger Pakistan-ekspert Jørn Dige Pedersen fra Aarhus Universitet.