Født 1961 i Søllerød. Uddannet socialrådgiver i 1988. Har arbejdet i AMU-systemet og i forskellige kommuner både med udsatte børn og familier og med beskæftigelsesrettede indsatser frem til 2004, hvor hun blev næstformand i Dansk Socialrådgiverforening. Fra 2008 til 2012 var hun formand. I dag er hun chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde. Har to voksne sønner og bor i Herlev.
Så har Liberal Alliances beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen igen provokeret med sin uvilje imod de overførselsindkomster, som skal holde hånden under os, når vi af den ene eller den anden grund ikke kan passe et arbejde. Denne gang med udtalelsen om, at det er et valg, om man vil have førtidspension, eller man vil være i beskæftigelse.
Det er lige før man bare burde forbigå udtalelsen i tavshed. Hvis altså ikke det var så tarveligt sagt. Og hvis altså ikke det også var sagt imod bedre vidende.
Udtalelsen faldt i forbindelse med fredagens konstatering i Berlingske af, at det kun er ganske få, som har gennemført et ressourceforløb, der er kommet i arbejde. Men hvis Joachim B. Olsen ellers kan huske den reform, som han selv stemte for i 2011, så ved han godt, at det næppe kan være anderledes.
Et ressourceforløb er nemlig ikke noget, man kan få, hvis man kan vælge at arbejde. Faktisk er det snarere sådan at, hvis man kan vælge at arbejde, så er det det, man skal.
Ressourceforløb er ikke noget man vælger, det er noget man tilkendes. Og det sker kun, hvis man har været på kontanthjælp eller sygedagpenge i længere tid, og ens arbejdsevne er så begrænset, f.eks. på grund af sygdom, misbrug, sociale problemer eller en kombination af det hele, at næste stop er førtidspension. Med mindre altså at der gøres en ekstra indsats for, at man bliver hjulpet i modsat retning.
Netop fordi forløbene er tiltænkt denne særligt hårdt ramte målgruppe, burde Joachim B. Olsen være ovenud begejstret over, at det faktisk er lykkedes at hjælpe nogen af dem i arbejde. Som områdechef Søren Thorsager fra Odense Kommune siger til Berlingske i fredags, viser tallene helt klart, ”at det er en meget, meget vanskelig øvelse at flytte mennesker, der er så syge og har været så længe væk fra arbejdsmarkedet, tilbage i beskæftigelse”. Mon ikke også Olsen godt ved det?
Og mon ikke også han ved, at selv om beskæftigelseseffekten af ressourceforløbene er så lille, har det ikke betydet, at antallet af tilkendte førtidspensioner er eksploderet. Tvært imod. Antallet af førtidspensioner er faktisk styrtdykket fra igennem mange år at have ligget på ca. 15-16.000 årlige tilkendelser til godt 6.000 i 2014. Men det er ikke nok til Joachim BOlsen. Vi skal længere ned. Så nu vil Liberal Alliance have en ny førtidspensionsreform.
Skulle vi nu ikke lige trække vejret et øjeblik.
Uanset om vi kan lide det eller ej, så kan vi ikke lovgive os ud af, at der findes mennesker, som enten mister arbejdsevnen eller er født uden muligheder for at forsørge sig selv gennem indtægtsgivende beskæftigelse. Hvis ikke vi ønsker at genindføre fattiggårdene, så er det da ret smart, at der er en paragraf i loven, som giver os ret til en forsørgelsesydelse, som er nogenlunde til at klare sig for.
Det er muligt, at Joachim B. Olsen og Co. ønsker den afskaffet. Det er jo for så vidt også legitimt nok, vi har alle ret til at mene, hvad vi vil. Men så må Liberal Alliance jo i arbejdstøjet og formulere det i et lovforslag, så de kan få afprøvet, om det er noget, der kan skaffes flertal for. Indtil da synes jeg, de skal spare os for flere unødige provokationer.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.