Der lød et højt brag på parkeringspladsen på Bentesvej i Århus-bydelen Brabrand i aftes.
Og da braget rungede ud, stod en politibetjents bil tilbage – med knust forrude og flere store skader.
Ifølge de første undersøgelser på stedet var det en genstand under bilen , der forårsagede eksplosionen.
- Politiet ser med stor alvor på sagen. Der er indledt en målrettet efterforskning, der kan føre til opklaring af sagen, siger vicepolitiinspektør Jørgen Munk i en pressemeddelelse torsdag middag.
Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner på telefon 87 31 14 48.