Beth Harts sorte huller
Musikeren Beth Hart blev narkoman som 11-årig, fik et massivt verdenshit og mødte kærligheden i en mand, hun ikke kunne udstå. Forholdet til familien hjemme i USA er stadig problematisk, men i Danmark er hun en stjerne.

Kramperne river og flår i hendes lemmer og indvolde. Beth Hart har ingen kontrol over rystelserne fra kroppen, der skriger på alkohol og stoffer. I et forsøg på at holde kramperne i skak lægger kæresten Scott sig desperat og grædende oven på hende. I det øjeblik går det op for den amerikanske sangerinde, at han virkelig holder af hende.

Næste dag tager Beth Hart på afvænning, men da parret nogen tid senere gifter sig i Las Vegas, er hun høj. Igen.

Bryllup med fortrydelse

Beth Hart introducerer selv sit mangeårige misbrug af stoffer og alkohol denne eftermiddag på Hotel Sankt Petri i København. Hun er i Danmark, fordi hun i næste uge tager på Danmarksturné, hvor det dedikerede danske publikum kan opleve sangene fra Leave the Light On og opfølgeren 37 Days , som tilsammen har solgt mere end 60.000 eksemplarer.

Men tilbage til brylluppet. For i modsætning til de fleste nyslåede brude tog Beth Hart hjem til Los Angeles, hvor hun vandrede rundt i gaderne ude af sig selv. Hun ender i en af de antikvitetsbutikker, hun elsker at besøge. Flæbende fortæller hun, at hun er blevet gift. At hun har ødelagt Scotts liv.

Men ejeren af butikken siger til hende, at hvis Scott er sådan en god mand, så skal hun gå hjem og iagttage, hvordan han gør, og være over for ham på samme måde.

»Og det var et godt råd,« siger Beth Hart, som endnu en gang tog på afvænning, men denne gang gjorde, som de sagde. I dag kan hun kalde sig stoffri på femte år i træk.

Heroin i New York

Stofferne er et emne, hun stædigt forsøger at holde fast i samtalen igennem. Også selvom en ven fra musikbranchen direkte har sagt til hende, Du taler altid om dit misbrug – det er kedeligt. Stop det . Men Beth Hart insisterer.

»Det er det, jeg kender. Jeg er stoffri nu, og hvor lortet ville det ikke være at gemme det mirakel for mig selv. Jeg vil ikke sprede budskabet, at det er cool og rock’n’roll at ødelægge sit liv med stoffer, jeg vil fortælle, hvor cool det er at føle og se livet i øjnene i vågen tilstand,« siger Bart Hart, som fik et massivt verdenshit med L.A. Song .

Beth Hart begyndte allerede at drikke og ryge pot som 11-årig. Hurtigt rykkede hun videre til kokain og speed. Som 14-årig rejste hun til New York med en fyr, der introducerede hende for heroin. Men det lykkedes hende at undslippe både ham og stofferne. Et stykke tid i hvert fald.

Dobbeltliv

Tilbage i Los Angeles indledte Beth Hart et dobbeltliv. Derhjemme og i skolen levede hun et snorlige liv, men en eller to gange om måneden forsvandt hun og blev virkelig høj med en hemmelig gruppe venner.

Det periodiske misbrug virkede fint, lige indtil hun hittede med L.A. Song . Så blev det hver dag.

»Jeg tog alt, hvad der var at få af stoffer og hash og sprut, men min favorit var en blanding af Klonapin (nervemedicin, red.) og alkohol.«

Beth Hart var narkoman, da hun mødte Scott. Til at begynde med kunne hun ikke udstå ham, men han åbnede hendes hjerte, og for første gang i sit liv oplevede hun et stabilt kærlighedsforhold.

Kærlighed til Scott

»Før Scott havde jeg mange forhold, som var lange, men også altid meget turbulente og med masser af drama. Det forhold, jeg har til Scott, er meget trygt og fyldt af kærlighed.«

Skyldes det Scott eller din egen parathed?

»Det spørger jeg også mig selv og min psykolog om. Måske var det ham. Måske var jeg parat til noget godt. Det er ikke som om, Scott er den første flinke fyr, jeg har mødt, men flinke fyre kedede mig – Du er en god mand – glem det . Men Scott var anderledes, om noget håbede jeg, at han ikke ville blive træt af min umulige personlighed.«

Er du stadig umulig?

»Ja, er du sindssyg. Jeg er overdrevet selvsikker og ekstremt usikker. Meget sort/hvid og ikke så meget midt imellem.«

Beth Hart beskriver ofte Scott som sin redningmand. Som en tålmodig, vis og uselvisk person.

»Jeg vidste ikke, at der fandtes mennesker som ham. Han kan drive mig til vanvid, men jeg beundrer ham, og jeg kunne aldrig være som ham,« siger hun. Men er det historien om deres forhold – at han er den gode mand, og hun er den slemme pige.

»Ja, sådan følte jeg det før i tiden. Men jo længere tid jeg er stoffri, desto bedre forstår jeg, at jeg ikke er et dårligt menneske. Jeg ved, at jeg gør ham glad og får ham til at føle sig meget elsket.«

Hvor kan du redde ham?

»Lige da vi begyndte som kærester, gav jeg ham morgenmad på sengen, og han fortalte, at det var der aldrig nogen, der havde gjort for ham før. Jeg er god ved ham,« siger Beth Hart.

»Og så ved jeg ikke, om han nogensinde var i stand til at være rigtig tæt med en kvinde. Jeg hjalp ham til at lukke op og lade en kvinde komme helt tæt på. Jeg håber, vi får en baby en dag,« siger hun spontant.

»Scott vil virkelig gerne, men jeg har været bange for at fucke barnet up. Nu hvor jeg er 35, føler jeg mig moden nok til at være mor – barnet vil helt sikkert få brug for noget terapi, men forhåbenligt ødelægger jeg det ikke helt.«

Mange års terapi

Beth Hart har selv brugt mange års terapi på at tale om sin far, fordi han aldrig var der, da hun var barn. Den fraværende far fik hende til at søge efter en mand, der skulle komme og redde hende, men hun valgte altid det modsatte.

»Senere skiftede min vrede mod min mor. Men måske vil jeg indse, hvor meget min mor elsker mig, hvis jeg selv får et barn,« siger Beth Hart og fortæller om dengang, hun glædesstrålende ringede hjem og fortalte, at hun var på tale til en Grammy, hvortil moderen sagde Jeg håber, det kan gøre dig glad .

»Men hendes favorit er for din egen skyld håber jeg virkelig, at du vil gøre noget ved din karriere en dag ,« fortæller Beth Hart med et overbærende smil, som ikke helt kan skjule, at hun ville ønske, det var anderledes.

»Men sådan er det nogle gange med forældre – de ønsker, at du skal klare dig godt, men de vil ikke, at du skal gøre det bedre.«

Fra penge til forfald

Beth Hart kommer fra en familie, hvor der var mange penge. Men fra den ene dag til den anden var der ingen penge, og faderen røg i fængsel. Broderen Mike er ifølge Beth Hart »skøn«, mens søsteren Sharon døde som stiknarkoman. Den anden søster Susan »er lidt skør«, og overordnet er der meget alkohol og selvmord på begge forældres side.

Beth Hart ville ønske, at hun selv havde lært at drikke med måde, men det har altid været alt eller intet. Middelvejen har aldrig været hendes foretrukne.

Interview giver frygt

I dag ved Beth Hart, at afhængighed ikke har noget at gøre med alkohol og stoffer, men med selvværd. Og selvom det er fem år siden, hun afskrev stofferne og sprutten, kan hun stadig få angstanfald og falde i sorte huller, hvor frygten for at ingen kan lide hende, at hun er dum og uduelig, hersker.

»Det er et meget dramatisk og mørkt sted at være. Men de perioder, hvor jeg har det sådan, varer meget kortere nu end før i tiden,« siger Beth Hart og fortæller, at det at give interview kan fremkalde anfaldene, fordi »det får mig til at føle, at alle kan kigge ind og se det dårlige menneske, jeg er«.

Dagen før vi mødes, var det netop, hvad der skete for Beth Hart. Men i stedet for at lade sig opsluge af mørket ringede hun til veninden Kira (fra Kira and the Kindred Spirits), og bagefter tog hun til et AA-møde.

»Jeg vil sikkert altid være den person, jeg er, men i dag kan jeg træffe beslutninger, som hjælper mig til at håndtere det,« siger Beth Hart.

»Når man accepterer virkeligheden, kommer friheden.«