10 på en skala fra 1-9. Så højt opgiver Nicklas Bendtner sin selvtillid i en intern Arsenal-test. Og det får latterbrølet til at give genlyd i det meste af Catalonien. Specielt i den spanske sportspresse.
"Bendtner har et ego på størrelse med Christiano Ronaldos (kendt som CR7 i den spanske sportspresse, red.)," skriver den største spanske sportsavis El Mundo Deportivo ifølge Ekstra Bladet.
Anledningen er aftenens kamp i Champions League, hvor Barcelona tager imod Nicklas Bendtners Arsenal, og når der virkelig sættes tryk under hån-kedlerne, skyldes det, at Bendtner i aftenens kamp næppe længere kan kaldes Bænkner. Han ventes nemlig at starte inde, da det normale førstevalg van Persie er skadet.
Den spanske avis fastslår samtidig, at Bendtner og Messi kun er sammenlignelige på ét punkt: De er begge 23 år gamle.
Kilde: Ekstra Bladet