Måske drikker de for mange øl og spiser for meget belgisk chokolade. Men sikkert er det, at de belgiske soldater er alt for fede. Mere end 60 procent af soldaterne er overvægtige, og 15 procent af dem er direkte fede.
Det skriver newsinfo.inquirer.net.
Det vil det belgiske forsvar nu gøre noget ved, og sender derfor soldaterne på et slankeprogram til efteråret.
Forsvarets talskvinde, Ingrid Baeck, fortalte den flamske avis Het Nieuwsblad, at gennemsnitsalderen i forsvaret er 40 år, men da det ikke er nogen undskyldning fastslog hun også, at:
"Ligesom en brandmand, skal soldater være i god form."
Belgien har i mere end ti år kæmpet med rygtet om de halvtunge soldater. Men nu forklarer talskvinden, at forsvaret er klar til at komme af med det uheldige image.
Landet er dog langt fra det eneste, med et lidt for fedt ry. Også i den amerikanske hær er det et problem, her viser statistikken fra 2008, at 4,4 procent af soldaterne er overvægtige.