Sidste onsdag gav Odense Byråd et bud på, hvordan vi med en servicestrategi sikrer, vores service til borgerne kan blive bedre og ikke går i stå eller ligefrem bliver dårligere, som tiden går.
Det kan lyde som et lidt dyrt modeord, men servicestrategi dækker over noget meget håndfast; nemlig redskaber til at udvikle kvaliteten af den service, som vi yder til vore borgere.
Afhængig af ens politiske og ideologiske ståsted kan man altid have en idé om, at en given opgave for eksempel rengøring til ældre borgere eller busdrift løses bedst eller billigst af en privat leverandør eller af en offentlig enhed.
Men alle er enige om, at borgerne ikke skal betale mere end nødvendigt for at få en bestemt service, og at det altid må dreje sig om at få den bedst mulige service for de penge, der er til rådighed.
En vigtig forudsætning for at få mest muligt for pengene er derfor også, at de opgaver, som vi i kommunen er ansvarlige for, kan sendes i udbud.
Derved kan man via konkurrence på fair vilkår indhente nogle forskellige tilbud fra både offentlige og private virksomheder på, hvordan opgaver for byens borgere kan løses.
Derfor hænger arbejdet med at styrke kvaliteten og få mest muligt for borgernes penge også tæt sammen med kommunens udbudspolitik.
Den er grundlaget for, hvordan vi i praksis køber serviceydelser eller indgår kontrakter om bygge- og anlægsopgaver.
I princippet er det jo ligegyldigt, om en opgave løses af kommunen eller en privat virksomhed.
Det skal bare ske bedst og billigst, og det skal være kommunen, der skal bestemme, hvad det er for opgaver, der skal løses.
Med andre ord; den, der betaler for musikken, skal også bestemme, hvad der skal spilles.
Men musikerne kan byde ind på, hvad de vil have for at spille.
For at styrke konkurrencen mellem private og offentlige virksomheder har KL og regeringen i deres fælles økonomiaftale for 2007 indgået en aftale om, at kommunerne i de kommende år skal sende flere opgaver ud i konkurrence.
Målet er, at i 2010 skal 25 procent af de kommunale opgaver være udsat for konkurrence.
I Odense er tallet lige nu godt 16 procent, så vi har plads til at udvikle os i de kommende år.
Og vigtigt er det, at selvom servicestrategien især drejer sig om at have nogle kvalitetsmål for de store og økonomisk tunge områder som ældrepleje og børn og unge, så hænger denne strategi også nøje sammen med de overordnede mål, vi sætter os som kommune.
Vores nye erhvervs- og vækstpolitik, sundhedspolitikken eller kulturstrategien med mere er nemlig alle med til at sætte rammerne omkring de mål for den kommunale service, som vi så efterfølgende kan få nogle bud på, hvordan man løser bedst og billigst.