Jo mere krudt der er i de små svømmere, jo flere sønner kommer der ud af det.
Det gælder i hvert fald kronhjorte, som producerer flere hanner, jo bedre sperm de har. Det har spanske forskere vist i en undersøgelse der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science.
Forskerne fandt også, at de mest frugtbare hanner havde en langt mindre anddel misformede sædceller.
Hvorfor det hænger sådan sammen, er der i følge lederen af studiet, biolog Montserrat Gomendio en ganske logisk forklaring på.

Arver frugtbarhed

For kronhjorte gælder det nemlig dybest set om ? ligesom for mennesker ? at få børn, der er så frugtbare som muligt, så børnene også får en masse børn og forældrenes arvemasse bliver spredt.
Samtidig hænger det sådan sammen, at sønner arver deres fars frugtbarhedsevne, mens døtrenes frugtbarhed ikke er arvet fra faren. Naturen har derfor indrettet det så snedigt, at kronhjorte med dårlig sædkvalitet får døtre. Datteren vil nemlig i modsætning til sønnen ikke arve farens frugtbarhedsproblemer og kan bringe farens arvemasse videre.
Hvis faren har en god frugtbarhed, så får han til gengæld sønner, der så arver supersvømmerne.

Mennesker arver også

Om situationen er præcis den samme for mennesker, ved man i følge Klinikchef ved fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Anders Nyboe Andersen, ikke.
Men man kan ikke se nogen skæv kønsfordeling hos de omtrent 20.000 børn, der hvert år kommer til verden ved kunstig befrugtning.
»Der kommer ikke flere pigebørn ud af vores behandlinger, og hos par der bliver kunstigt befrugtet, ser man jo ofte, at manden har dårlig sædkvalitet. Og det burde jo betyde, at der kom flere piger, hvis samme tendens også sås hos mennesker,« siger han.
At sønner i visse tilfælde arver en skidt frugtbarhed fra deres far gælder dog også for mennesker.
»Der er ikke nogen tvivl om, at nogle sønner, der er kommet til verden med kunstig befrugtning, vil arve et fertilitetsproblem fra deres far. Vi ved nemlig, at der er nogle mænd, der har en lille fejl på y-kromosomet, som kun sønnerne arver, og det betyder, at det er sønnerne og ikke pigerne i det tilfælde, der arver en dårlig frugtbarhed,« siger Anders Nyboe Andersen.
»Hvis denne her tendens også viser sig at gælde i andre dyrarter, så er det et meget spændende studie, som vi ville kunne udlede noget mere generelt på om sædkvalitet og køn på afkommet. Studiet er interessant fordi det er det første, der kigger på, hvilken indflydelse hannerne har på kønsfordelingen i en population,« siger professor Volker Loeschcke fra biologisk institut ved Aarhus Universitet.