En bartender er ramt af fire hagl i ryggen. Men han kom ikke alvorligt til skade, oplyser politiet.
Det var et slagsmål på Toldbod Vinstue i Horsens, der i nat endte med, at der blev skudt med et oversavet jagtgevær ind i værtshuset, skriver berlingske.dk.
To mænds klammeri med en tredje gæst på værtshuset, endte med at den tredje smed de to ud. Og så vendte de altså tilbage med et gevær. Her forsøgte de at komme ind på værtshuset, men blev igen afvist af gæsten, og umiddelbart efter skød de to afviste mænd mod værtshuset.
De affyrede mindst to skud mod værtshuset, og det andet gik kort forbi en gæst, før fire hagl altså ramte bartenderen i ryggen.
En 37-årig mand blev efterfølgende anholdt med det oversavede jagtgevær i hænderne og sigtes nu for drabsforsøg.