Klokken var fire om morgenen, da de første skud lød ude fra forhaven. Omkring 20 agenter var samlet ved huset udenfor Mexico City den morgen i maj 1940. De var der for at opfylde et af Sovjet-diktatoren Stalins hedeste ønsker: At dræbe revolutionslederen Leon Trotskij, som fra sit eksil forsøgte at underminere regimet i Kreml.

Kuglerne fra maskinpistolerne føg gennem vægge og vinduer. Flere end 200 skud i alt. Men på mirakuløs vis overlevede Trotskij attentatforsøget, fortæller hans barnebarn, den nu 80-årige Esteban Volkov, til Nyhedsavisen.

»Det var rent held. Hans kone, Natalia Sedova, vågnede allerede af det første skud, og hun var årvågen nok til at skubbe ham ud af sengen og ned i sikkerhed,« siger Volkov, som dengang selv lå i værelset ved siden af og slap med en kugle i storetåen.

Men Sovjetunionens efterretningstjeneste havde bestemt ikke givet op. Man var allerede i gang med en meget mere raffineret operation, der skulle ende med et af verdenshistoriens mest berømte attentater.

Trussel mod Stalin

Når Stalin var så opsat på at få Trotskij dræbt, skyldtes det, at hans kritik af det stalinistiske regime vejede tungt hos folket i Sovjetunionen.

Trotskij var en af den russiske revolutions fædre, og efter sejren i 1917 indtog han rollen som en slags næstkommanderende. Trotskij opbyggede Den Røde Hær og havde en stor del af æren for bolsjevikkernes sejr i borgerkrigen. Han var også en af de mest fremtrædende ideologer i Sovjetunionen, og derfor var han blandt favoritterne, da Lenin døde i 1924.

Men Trotskij blev med lethed udmanøvreret af Stalin, som havde placeret sine støtter i kommunistpartiet. Rivaliseringen mellem de to kulminerede første gang i 1927, da Trotskij blev smidt ud af partiet. To år senere blev han deporteret til udlandet, men han fortsatte med at skrive kritiske bøger og artikler om Stalin.

En snedig plan

I 1940 havde Trotskij boet i Mexoco i fire år, og det havde givet den russiske efterretningstjeneste tid til at finde på en avanceret plan for at gøre ham tavs. Til opgaven valgte man den spanskfødte agent Ramón Mercader.

Mercader blev beordret til at forføre Trotskijs sekretær Silvia Ageloff i Paris, og i starten af 1940 – et halvt år før mordet – flyttede Mercader sammen med hende i Mexico. Her begyndte han langsomt at indsmigre sig i kredsen omkring Trotskij.

»Han lod til at starte med, som om han egentlig ikke var interesseret i politik, men at han var der på grund af pigen. Til gengæld var han meget hjælpsom og ville altid gerne låne sin bil ud til folk i inderkredsen. Han kørte også lange ture med mig og min familie,« siger Esteban Volkov.

Trotskij faldt i fælden

Ramón Mercader var blevet en naturlig gæst i Trotskijs hus, da han en dag erklærede, at han var blevet interesseret i trotskisme. Han havde oven i købet skrevet en artikel, som han meget gerne ville have Trotskij til at kigge på.

»Han havde været så venlig og hjælpsom over for os allesammen, så det ville være unaturligt, hvis sådan et ønske ikke blev opfyldt. Selvfølgelig ville Trotskij se hans artikler,« siger Esteban Volkov.

Da Ramón Mercader mødte op hos Trotskij 20. august 1940, tog han ikke overtøjet af. Under sin jakke gemte han både en pistol, en kniv og en isøkse. Da de to mænd var alene på kontoret, valgte han det tungeste af sine mordvåben. Han hamrede isøksen ned i panden på sit offer.

»Jeg han huske, at han selv i sine sidste øjeblikke var meget omsorgsfuld. Da han lå der på gulvet i sit kontor sølet ind i blod, insisterede han på, at jeg skulle beskyttes. Hold drengen væk, skreg han,« fortæller Esteban Volkov.

Trotskij døde dagen efter.

Ramón Mercader sad 20 år i fængsel for mordet. Da han blev løsladt, fik han ordenen Sovjetunionens Helt – landets højeste udmærkelse.