Der er vigtige landskampe, tronskifter, Dansk Melodi Grand Prix - og så er der "Badehotellet".
Meget få begivenheder formår efterhånden at samle danskerne som førnævnte, men "Badehotellet" har gjort det igen.
I søndags vendte den tiende og sidste sæson tilbage på TV2-skærmen og det skete med bravour.
Faktisk bankede "Badehotellet" alle andre programmer i samme uge.
Det fortæller analysebureauet Nielsen.
Ifølge målingerne sad over en million seere søndag klar foran tv'et for at følge første afsnit.
Helt præcis fulgte 1.122.000 med, da Amalie Dollerup som Amanda sneg sig til et forbudt tysk kys.
Det er meget tæt på det dobbelte af listens nummer to, X Factor, der blev set af 673.000 danskere fredag aften.
Ugens tredje mest sete program var iøvrigt "Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed", der kunne mønstre 530.000 seere.
Seertallene bliver iøvrigt endnu bedre i kraft af dem, som efterfølgende vælger at se "Badehotellet" via TV2 Play.