Banebrydende hjælp til barnløse

Barnløse kvinder får større chance for at få et barn og i øvrigt undgå tvillingefødsler, når danske forskere om et par år er klar med en forbedret metode til kunstig befrugtning

Et hold danskere forskere vil snart være klar med en behandling, som kan revolutionere livet for barnløse par, der prøver at få en lille ny.

I dag vokser blot hver fjerde forsøg i reagensglasset sig til et virkeligt barn, men med en ny metode til at udvælge levedygtige æg, vil sandsynligheden for en vellykket kunstig befrugtning stige markant.

Samtidig vil metoden betyde langt færre tvillinger, som normalt øger risikoen for problemer under både graviditet og fødsel.

»Når vi finder det mest levedygtige æg, behøver vi kun at sætte ét op i stedet for to, som man gør i dag. Det øger chancen for succes betragteligt,« lyder det fra Jens Gundersen, direktør i det lille firma Unisense, som står i spidsen for millionprojektet.

Jens Gundersen vil dog ikke sætte procenter på forbedringen, før forskningen til næste sommer har rundet et hjørne.

Som det er i dag, finder læger egnede æg ud fra kriterier som cellestørrelse og udseende, men læger verden over kigger efter vidt forskellige detaljer for at udvælge æggene. Alle har begrænset succes.

»Man mangler en objektiv måling, og den vil vi tilbyde,« erklærer Jens Gundersen.

Direktøren har med hjælp fra blandt andre Rigshospitalet, Danmarks Jordbrugsforskning og Københavns Universitet fundet ud af to andre metoder, som giver en langt bedre udvælgelse. Dels kigger forskerne på, hvor meget ilt ægget bruger. Jo mere ilt, des bedre æg. Dels bruger forskerne en lang række billeder, computerberegninger og sammenligninger til at finde ligheder mellem de gode æg.

Mens metoden til at måle iltforbrug er helt på plads, arbejder danskerne i øjeblikket på højtryk for at finde frem til klare ligheder mellem æggene.

Arbejdet har været i gang i tre år og fik for nylig sikret sin danske basis, da Højteknologifonden valgte at støtte med over 11 millioner kroner.

Resultaterne er indtil videre opnået ved hjælp af æg fra køer, men hjælpende forskere i USA og Australien er så småt begyndt at arbejde med menneskeæg. Det samme vil Rigshospitalet gøre i nær fremtid.

Forskningen vil ikke bare hjælpe de knap 10.000 danske kvinder, som hvert år får kunstig befrugtning. Også kvinder fra resten af verden kan få gavn af den nye behandling, for Jens Gundersen har store ambitioner om at nå kvinder især i Kina og Indien, hvor barnløshed koster ære.

»Vi går simpelthen efter hele markedet,« siger han.

Ifølge Jens Gundersen er den nye behandling klar i slutningen af 2008 eller starten af 2009.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.