I går i Nyhedsvisen mente et skaffedyr – som han kaldte sig selv – at alle vi andre, som også arbejder og har arbejdet i den offentlige – vi som gør, at skaffedyrene kan få undervist deres børn, passet deres børn, gjort rent, plejet deres gamle forældre med mere – at vi skulle være misundelige på den skattelettelse, topskatten giver. Nej, det er vi ikke. Vi synes blot, det er lidt skævt fordelt i et samfund, som bæres af de fælles grundværdier, hvor alle, som kan, yder bedst muligt til en ikke altid retfærdig løn.

Som pensionist betaler jeg faktisk også topskat, grundet et langt livs opsparing. Nu stiger benzin, el, varme, olie og grundskyld. Det rammer os alle. Tjener du meget, betaler du høj skat. Ja, de stærkeste skuldre bærer de største byrder, det er vort samfund bygget op på som grundværdi, og det er jeg faktisk som topskatteyder glad for.

Derfor bør det være velfærden først, og skatten, som ændres ved en skattereform bagefter. Misundelig? Må jeg være her. Det er en yderst arrogant holdning over for andre arbejdende mennesker, som har mindre indtægter end skafferdyret og mig.