Arbejdsmarkedsstyrelsen erkender nu, at man blev advaret om, at der var et alvorligt hul i loven om jobrotation. Men styrelsen fejlvurderede advarslerne, selvom hullet potentielt kunne have kostet statskassen milliarder af kroner.
Det fastslår direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen Marie Hansen i et skriftligt svar til Ritzau.
Det skortede ellers ikke på advarsler til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som er en del af Beskæftigelsesministeriet under beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
I et høringssvar fra den 21. februar skriver arbejdsgiverne direkte, at de "tager afstand fra forslaget" om at lade elever og lærlinge udløse en pose penge fra de offentlige kasser, hvis blot virksomhederne hiver en ledig ind i rotation med eleven, der altså var der i forvejen.
Og den 19. marts prøver landets arbejdsgivere så igen at blinke med de røde advarselslamper. Det sker på et møde i Beskæftigelsesrådet, hvor også Arbejdsmarkedsstyrelsen er repræsenteret.
Ifølge et referat fra mødet, så advarede DA om, at de nye regler rummer "en misbrugsmulighed", og at "det således er muligt at få gratis arbejdskraft".
- Jobrotation kan være rigtig godt, men denne måde at bruge reglerne på var så vanvittig, at det risikerede at lægge gift ud for hele idéen om jobrotation, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen.
Advarslerne til trods kørte ordningen altså videre, indtil beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) torsdag eftermiddag bebudede, at hun nu vil lukke hullet i loven.
Det skete i kølvandet på, at Venstre havde indkaldt hende i samråd om sagen.
Hullet i loven kunne potentielt have kostet statskassen mange milliarder af kroner, fordi de omkring 76.000 eksisterende elevaftaler hver kunne have udløst en pengesæk med 350.000 kroner om året.
I en mail siger Marie Hansen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen:
- DA tog ganske rigtigt i deres høringssvar afstand fra forslaget i forsøgsbekendtgørelsen.
Men i Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsen mente man tilsyneladende, at DA's advarsler var overdrevne.
I 2012 havde beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland i en konkret sag sagt nej til at udbetale jobrotationsydelse til elever. Dermed kunne sagen være stoppet, da Beskæftigelsesministeriet i marts 2013 skulle fastsatte en landsdækkende praksis på området i en bekendtgørelse.
Men her blev den restriktive praksis tilsyneladende ikke skrevet ind, fordi Arbejdsmarkedsstyrelsen enten ikke var opmærksom på det eller regnede med, at kun meget få virksomheder ville gøre brug af ordningen.
- Forsøgsbekendtgørelsen havde til formål at sikre ensartede rammer for jobrotation i hele landet. Derfor var det også Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at forsøgsbekendtgørelsen ville fastholde gældende udgiftsniveau, hedder det i svaret fra Marie Hansen.
Ritzau ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, om hun blev orienteret om advarslerne. Men det har endnu ikke været muligt at få opklaret.
/ritzau/