De fleste griner med ham, men et par anmeldere peger også fingre af Michael Moores ensidige og gentagne ritualslagtning af det amerikanske sundhedssystem i dokudramakomedien Sicko . Og så er der selvfølgelig Nyhedsavisens egen Noe Habermann, som mest af alt fælder en tåre over kapitalismens grusomhed:

»Man skal vist være fuldstændigt overbevist om, at Moore bare er en ækel løgner for selv at holde øjenkrogene nogenlunde fri for fugt,« konstaterer vor meningsmager, drysser fem stjerner ud over værket og slutter af med at konstatere, at filmen vil »få dig til at knuselske dit gule sygesikringskort.«

Nøjagtig samme pointe fremfører Kristen Bjørnkjær i Dagbladet Information. De to aviser minder foruroligende meget om hinanden:

»Derfor bliver man så glad, så glad for sit lille, gule sygesikringsbevis, når man har set Sicko . Man får lyst til at give det en krammer,« skriver garvede Bjørnkjær, der måske burde tage sin yngre kollega i hånden og få bestilt det nye – og blå – guldkort hos kommunen.

Det virker nemlig også i resten af det Europa, som Michael Moore forherliger voldsomt nok i forsøget på at svine den amerikanske model mest muligt til. Politikens Dorte Hygum Sørensen mener i hvert fald, at vi slipper billigt på den rigtige side af Atlanten. Alligevel honorerer hun præstationen med fem stabilt dunkende hjerter:

»Han bruger sig selv, sine holdninger, sin humor og skyr derudover ingen midler for at provokere, illustrere og overbevise publikum om sine pointer.«

Pointerne lader også til at være feset ind hos Ekstra Bladets Henrik Queitsch. Lidt for godt endda. Formiddagsavisens anmelder forstod sådan set budskabet efter 10 minutter, »og så bliver ’Sicko’ altså noget lang i spyttet, mens den igen og igen hamres fast med syvtommersøm,« himler Quietsch og nøjes med tre stjerner til Sicko .

Det er korpsets absolutte bundkarakter, men stadig langt højere end noget, det amerikanske sundhedssystem tilsyneladende kan bryste sig med.