National Treasure: Book of Secrets Instr. Jon Turtletaub
Selvom få kvalitetsskuespillere kan prale af så mange mislykkede film som Nicolas Cage, har han faktisk ikke en eneste 2’er på sit generalieblad. Altså før nu, hvor han er tilbage som den arveligt belastede skattejæger Ben Gates, der i 2004’s ’National Treasure’ fandt intet mindre end tempelriddernes skat.
Denne gang gælder det rensningen af en forfaders navn, hvilket involverer eftersøgning af en forsvunden indiansk by af det pureste guld. Og bundet op på lige dele sludder og amerikansk historie går igen den vilde sightseeing-skattejagt gennem Paris, London og Washington, hvor berømte seværdigheder indgår i gamle gåder og fortidige konspirationer.
Mangler begejstring
Det er for hele familien, og Ben har igen selv hele familien med. Men det er her i anden omgang noget sværere at mønstre ægte begejstring over et uinspireret eventyr af hurtigt løste krydsordsgåder tilsat biljagter.
Både skurkenes og heltenes motivation er ret fjoget i kanterne, i såvel datid som nutid. Infiltreringerne af diverse topsikrede institutioner er larmende klicheer, og gennemgående vedbliver spændingen moderat, grinene spredt og overraskelserne fraværende.
Den langtrukne finale er tæt på at vælte læsset helt, men med modvægt fra tunge kræfter som Helen Mirren, Ed Harris, Jon Voight og Harvey Keitel går ’National Treasure: Book of Secrets’ akkurat an, mens vi venter på den ægte vare: Indiana Jones’ tilbagekomst til maj!