Karsten Nonbo (V) sagde tidligere i dag ja tak til en udfordring om at sidde på den kolde jord i tre timer på parkeringspladsen foran TV 2.
Men selv efter den tur, har ikke fået mere respekt for de demonstranter, som han i morges kaldte for blandt andet "sølle stakler".
Det gjorde han klart over for TV 2, efter han havde fået fjernet sine strips.
"Jeg har ikke fået mere respekt for dem. Grunden til, at jeg kalder dem klynkere er, at de skal stikke snabelen i de offentlige kasser. Hvis de virkelig er så bevidste om retfærdighed, skal de ikke stikke pengene i lommen," siger han og fortsætter:
"De burde i stedet sige 'De penge vi får donerer vi til velgørende formål'," sagde Karsten Nonbo til TV 2 med henvisning til den erstatning, som de anholdte har fået, for at have været uberettiget tilbageholdt.
Kulden havde heller ikke gjort det store indtryk på Karsten Nonbo, der er medlem af retsudvalget.
"Jeg kan jo godt mærke at de ikke er lige så varme som da vi startede," sagde han om sine hænder imens han tydeligvis rystede af kulde.
Han mente dog også, at det havde været varmere , hvis han havde siddet i et 'futtog' i stedet for op ad en kold betonmur, sagde han.
Under selve stuntet gjorde han det dog også klart, at han formentlig havde tyndere sko på end demonstranterne, og at det desuden var to grader koldere end da demonstranterne sad tre timer på jorden.
Eller betegnede han det "som noget af et eksperiment".