Fyns Politi har netop meddelt, at de har sigtet en mand for voldtægten, der fandt sted i fredags i Odense.
Her blev en 50-årig kvinde voldtaget i en baggård til restaurationen "Den Fede" klokken 04:00 natten til fredag.
Politiet efterlyste vidner til episoden og i særdeleshed gerningsmanden, der blev beskrevet som en ung udlænding på ca. 25 år og 160-170 centimeter i højden.
Nu er der så anholdt en 35-årig mand fra Odense i sagen. Han er eftersigende blevet identificeret på baggrund af den videosekvens, der er sendt ud til pressen.
I løbet af mandag formiddag vil han formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør.